Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

den Energi, som en Strøm med Spændingen 1 Volt og Styrken 1 Ampere udvikler i et Sekund. For større Energimængder bruges Watt-Timen som Enhed. Til at maale og opsummere de til forskellige Tider udviklede Energimængder, anvendes de saakaldte Elektricitetstællere. Variere baade Strømstyrken og Spændingen, maa disse Tællere indrettes saaledes, at de maale Produktet af Volt, Ampere og Tid, og de kaldes da Watt-Timetællere eller kortere Watt- tællere. Som oftest er dog Spændingen konstant, og det er da kun nødvendigt at maale og opsummere Produktet af Ampere og Tid; de hertil anvendte Tællere kaldes Ampére-Time- eller Coulombtællere, og multipliceres deres Udvisende med den konstante Spænding, faas den udviklede Energi. Ere baade Spændingen og Strømstyrken konstante, maales kun Tiden,' og de hertil anvendte Tællere bestaa derfor kun af et Uhrværk, der sættes i Gang, saasnart Strømmen indledes, og standser, naar den afbrydes. Elektricitets tællere kunne inddeles i 4 forskellige Grupper efter den forskellige Maade, paa hvilken Strømmen virker i dem. Disse Grupper kunne benævnes Voltameter-, Uhr-, Motor- og Integraltællere. Voltametertællerne bestaa af et Voltameter, der er shuntet til Hovedstrømkresen, saa at en vis Brøkdel af Strømmen passerer igennem det. En saadan Voltametertæller er angivet af Edison og bruges en Del i Amerika, hvorimod den ikke har fundet Indgang i Europa. Den bestaar af et Voltameter med 2 Zinkelektroder, der ere ophængte i 25 % holdig Zinksulfatopløsning. Instrumentet er shuntet til Hovedledningen, og Elektricitetsmængden bestemmes ved at veje Elektroderne med visse Mellemrum. Da Volta- meterets Modstand formindskes, naar Temperaturen vokser, forbindes det i Serie med en lille Kobberspiral; thi da dennes Modstand vokser med Temperaturen, kunne Forholdene afpasses saaledes, at Modstanden i Shunten altid er konstant, hvad der er af Vigtighed, da Forholdet mellem Strømmængderne, der passere denne og Hovedledningen, ellers vilde variere. I Reglen indskydes i Shuntledningen to serieforbundne Voltametre, hvis Modstande staa i et bestemt indbyrdes Forhold til hinanden, saa at det ene kan tjene til at kontrollere det andet. Uhrtællerne bestaa af et Pencluluhr, hvis Gang paavirk es af Strømmen. Som bekendt afhænger et Penduls Svingningstid ikke blot af dets Længde men ogsaa af Jordens Tiltrækningskraft og saaledes, at naar denne vokser, aftager Svingningstiden (°: Svingningerne bhve hurtigere), og dette er af H. Aron i Berlin benyttet til Konstruktionen af en Elektricitetstæller. Aron ophænger nemlig en permanent Stangmagnet paa Uhrets Pendul og anbringer under dette en Spole af tyk Traad, hvorigennem den Strøm, som skal maales, føres, og over hvilken Magnetens