Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

64 ene Pol svinger. Saa længe Spolen er strømløs, virker Magneten kun som et tungt Legeme, og Uhret har da normal Gang; men indledes Strømmen i en saadan Retning, at Spolen tiltrækker Magnetpolen, virker den paa Pendulet som en Forøgelse af Tyngde- kraften, og dets Svingningstid bliver derfor kortere, d. v. s. Uhrets Gang bliver hurtigere. Da den Tid Uhret vinder, er nøjagtig propor- Fig. 40 Fig. 41. tional med Strømstyrken, kan den Elektricitetsmængde, som passerer Spolen, altsaa beregnes ved Hjælp heraf. For direkte at kunne aflæse den af Uhret vundne Tid, anbringer Aron to Uhrværker ved Siden af hinanden i en fælles Kasse (Fig. 40) og indskyder imellem dem et Tælleværk, der angiver Differensen af Pendulernes Svingningstid. Detene Pendul er indrettet paa sædvanlig Maade, medens det andet bærer Magneten, og Uhrværkerne ere saaledes regulerede, at de gaa nøjagtig ens, saa længe Spolen er strømløs; men indledes Strømmen, ' svinger det magnetiske Pendul hurtigere end del * andet, og Elektricitetsmængden findes da ved at i multiplicere det af Tælleværket angivne Tal med en * Konstant, der i Forvejen maa bestemmes for hvert Apparat ved Sammenligning med et Normal- instrument. Skal Uhrmaaleren benyttes til det saakaldte (X X. Treledersystem, der senere skal omtales, forsynes 17 7? Pendulet med en Hesteskomagnet, der svinger over I’ H to Spoler, som indskydes i Strømkresen paa den Fig 42. i Fig. viste Maade. For at Uhrtælleren skal kunne benyttes som Wattmaaler, maa dens Konstruktion forandres saaledes, at Pendulets Svingningstid