Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

77 Det ældste konstante Element er angivet af Daniell. Det bestaar af et Glaskar, som tildels er fyldt med en mættet Op- løsning af Kobbervitriol, hvori er nedsat en Kobberplade, der er bøjet cylindrisk sammen, dog saaledes at dens Kanter ikke be- røre hinanden. Inden i Kobbercylinderen er opstillet en porøs Lercylinder, som er fyldt med fortyndet Svovlsyre (1 Del Syre til 12 Dele Vand), hvori er anbragt en amalgameret Zinkstang. Sluttes Strømkresen, sønderdeles Kobbervitriolen, og der udskilles Kobber paa Kobberpladen, hvis Overflades Beskaffenhed altsaa ikke forandres. Det paa Zinkstangen dannede Zinkilte opløses i Svovlsyren, som derved efterhaanden mættes med svovlsurt Zinkilte, hvorved Modstanden i Elementet forøges. Spændingen i Daniells Element er 0,978 V. Bunsens Element er en Modifikation af Daniells, idet det ydre Kar her indeholder fortyndet Svovlsyre, hvori er opstillet en cylindrisk sammenbøjet, amalgameret Zinkplade, medens den porøse Lercylinder er fyldt med Salpetersyre, hvori er anbragt en Stang af Retortkul. Brinten, der udskilles ved Kulstangen, afilter Salpetersyren og danner Vand og Salpetersyrling. Ele- mentets Spænding er 1,96 V. Da de ved Salpetersyrens Afilt- ning dannede lavere Ilter ere skadelige for Sundheden, bruges undertiden i Stedet for Salpetersyre 12 Dele kromsurt Kali op- løst i 100 Dele Vand; Spændingen er da 2—2,2 V. I Meidingers Element bruges, ligesom i Daniells, Kobber- og Zinkpoler men derimod ingen porøs Celle. Paa Bunden af det ydre Glaskar er stillet et mindre Glas, som indeholder en lav ringformet Cylinder af Kobber, fra hvilken en isoleret Kob- bertraad er ført ud af Cellen. Zinkpolen bestaar ligeledes af en ringformet Cylinder, der er stillet paa en Afsats i det ydre Glas og forsynet med en paaloddet Traad, som er ført udenfor Glasset. I dette fyldes en fortyndet Opløsning af Bittersalt (svovlsurt Magnesia), hvorefter en pæreforinet Glasballon, der er fyldt med Kobbervitriolstykker og Vand, og hvis Hals er lukket med en gennemhullet Prop, anbringes med Halsen nedad i det ydre Kar hvilende paa dettes øverste Kant. Kobbervitriolopløsningen, der er tungere end Opløsningen af Bittersalt, fortrænger denne og synker ned om Kobberpolen, saa at der paa denne udfældes Kobber ligesom i Daniells Element. Spændingen i Meidingers Element er 1,18 V. Et Element, hvori kun benyttes een Vædske, og som an- vendes meget i tekniske Øjemed, er angivet af Leclanché. Elektroderne ere Kul og Zink, og som Depolarisator anvendes en Blanding af 40 Dele Brunsten, 55 Dele Retortkul og 5 Dele Schellak, der ved en Temperatur af 100° C. sammenpresses til Plader under et Tryk af 300 Atm. Imellem saadanne to Plader- anbringes Kulelektroden, medens Zinkelektroden stilles ved Siden af den ene Plade og skilt fra denne ved en Træklods, hvorefter