Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg
Forfatter: J. B. Bruun
År: 1896
Forlag: H. Hagerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 229
UDK: TB Gl. 621.30 Bru
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
78
hele Pakken omvikles med et Par Kautschukbaand og anbringes
i et Glas, som indeholder en mættet Opløsning af Salmiak.
Depolarisationen foregaar derved, at det ved Kullet udskilte
Brint forbindes med en Del af Brunstenens Ilt til Vand. Ele-
mentets Spænding er 1,47 V.
Skal et Element bruges til nøjagtige Maahnger, er det ikke til-
strækkeligt, at Polarisationen er forebygget, men det maa tillige være
konstrueret saaledes, at dets Modstand ikke ændres ved Temperatur-
forandringer. Et saadant Normalelement er angivet af Weston.
Det bestaar af en elliptiskformet ydre Beholder A (Fig. 64) af Messing-
blik, hvori er anbragt en Træ-
klods B forsynet med pas-
sende Huller til Optagelse
af to Glas C og Cj, der ere
formede som Reagensglas og
indbyrdes forbundne ved et
Tværrør I). Elektroderne,
der bestaa af Cadmiumamal-
gam og rent Kvægsølv eller
amalgameret Platin i svovl-
surt Kvægsølvforilte, anbrin-
ges paa Bunden af hver sit
Glas og holdes paa Plads af
gennemhuHede Propper F,
der ere omsvøbte med Mus-
selin G og presses ned i
Glassene. Disse ere begge
fyldte med en mættet Op-
løsning af Cadmiumsulfat,
og i deres Mundinger er
indkittet Propper M, medens
Fi g4 der igennem deres Bund er
ført Forbindelsestraadene 77,
der staa i ledende Forbindelse med Elektroderne, og hvis anden
Ende er forbunden med Kobbertraade Z, som føre til Polklem-
merne J. Rummet over Træklodsen udstøbes, forinden Dæk-
selet paasættes, med en Blanding af Harpiks, Voks og Linolie.
Elementets Spænding er 1,019 V., og den varierer ikke 0,oi %
ved en Temperaturforandring paa 100 0 C.
Til Maaleinstrumenter benyttes særdeles meget de saakaldte
tørre Elementer, i hvilke Elektrolyten er bunden og Elektro-
derne anbragte paa en saadan Maade, at Elementet kan indtage
en hvilkensomhelst Stilling, uden at dets Virkning derved for-
styrres. De hyppigst anvendte Tørelementer ere følgende:
Scrivanoffs Element bestaar af en Kulplade, der ligger
paa Bunden af et Kar, og ovenpaa hvilken der er anbragt en
Dejg, bestaaende af en sammensmeltet Blanding af 10 Dele