Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

Forfatter: J. B. Bruun

År: 1896

Forlag: H. Hagerups Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 229

UDK: TB Gl. 621.30 Bru

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
79 Ammonium-Kvægsølvklorid, 3 Dele Kogsalt og V4 Del Klorsølv, der efter at være pulveriseret udrøres med Zinkklorid. Ovenpaa denne Dejg lægges Asbest og derover atter Zinkelektroden. Spændingen er 1,5—1,6 V. I Duns Element anvendes ligeledes Kul- og Zinkelektroder. Fyldmassen bestaar af Natronlud sammenkogt med Stivelse. Et ca. ICin. højt Lag af denne Masse hældes, medens den endnu er flydende, i Elementets Beholder, og efter at den er stivnet, anbringes der oven- paa den en Kulcylinder, uden om hvilken der stilles en Zinkcylinder; Beholderen fyldes derefter næsten op til Randen med den nævnte Masse, der hurtig styrkner. Kulcylinderen, der er lukket forneden, er forsynet med flere Huller paa Siden og omviklet med et Stykke Pergamentpapir samt fyldt med Kulstykker og overmangansurt Kali, der overhældes med Natronlud. Cylinderen tildækkes der- paa med Pergamentpapir, der dækkes med et Lag Stivelsegela- tine, hvorefter Elementet lukkes med et Lag Gibs eller Parafin. Dets Spænding er 1,3 V. Lessings Element er et Leclanché-Tørelement og be- staar af en firkantet Zinkbeholder, hvori er anbragt en Kulelek- trode, medens Mellemrummet mellem denne og Beholderen er fyldt med smaa Brunstensstykker overgydt med en mættet Sal- miakopløsning. Spændingen er den samme som i Leclanché- Elementerne. G as s ner benytter som Depolarisator et Overtræk af Jærn- oksydhydrat, der udfældes af Elektrolyten paa Kulelektroden. Denne mættes derfor først med en Jærnkloridopløsning, og der tilsættes Elektrolyten et eller andet Stof, som kan forbinde sig med Kloret, saa at der paa Kulpolen udskilles Jærnoksydhydrat, der i frisk udfældet Tilstand virker stærkt ' ’ mentets Spænding er 1,52 V. Hellesens Tørelement (Fig. 55) be- staar af en Kulelektrode, der er omgivet af en Pose af Papir, Pergament eller Lærred, som er lukket forneden, og som foroven ved H er bunden sammen om Kulstangen. Posen indeholder et Depola- risationsmiddel, der er presset saa stærkt sammen, at Posen udspiles saa meget, at den berører Zinkelektroden B. Denne er dobbelt og bestaar af et gennemhullet indre Rør og en ydre Cylinder, som inde- holder en Elektrolyt, bestaaende af Klor- ammoniumopløsning, der er opsuget af en Blanding af Gibs og Traganth, hvortil eventuelt er sat Pimpsten eller andre po- røse Stoffer. Et bøjet Rør N fører Fugtighed til et vandsugende Lag L, og Elementet er lukket med et isolerende Dæksel. Spændingen er ca. 1,50 V. depolariserende. Ele- Fig. 55.