Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

i. Indledning. 1ste Kapitel. Den elektriske Strøm. Elektriciteten kan antages at optræde i to hinanden mod- satte Arter, der betegnes positiv og negativ, og som ere saaledes beskafne, at elektriske Legemer tiltrække eller frastøde hinanden, eftersom de have samme eller modsat Elektricitet. Ethvert Legeme maa da i sin naturlige Tilstand antages at indeholde begge Elektricitetsarter i lige store Mængder, men blandede sammen, saaledes at de gensidigt ophæve hinanden, medens de derimod i et elektrisk Legeme ere adskilte, og den ene eventuelt bortledet, saa at Legemet kun indeholder den anden Art. Elektriciteten forplanter sig gennem forskellige Legemer med højst forskellig Lethed, eftersom disse lede Elektriciteten mere eller mindre godt, og Legemerne deles derfor i elektrisk Hen- seende i gode og slette Ledere. Gode Ledere ere navnlig Metaller, Kul, Vand og vandholdige Opløsninger. Slette Ledere eller Isolatorer ere tør Luft, Glas, Porcellæn, Gummi, Ebonit, Marieglas, Beg, Harpiks, Parafin, Schellak, Silke o. m. fl. Berøre to forskellige Metaller hinanden, bliver deres elek- triske Tilstand forskellig, idet det ene bliver positiv, det andet negativ elektrisk, og Metallerne kunne ordnes i en Række saa- ledes, at ethvert Metal i Rækken bliver henholdsvis negativ eller positiv elektrisk, eftersom det berører et foranstaaende eller et efterfølgende Metal. En saadan Række er følgende: Aluminium, Zink, Bly, Tin, Kvægsølv. Jærn, Kobber, Guld, Sølv, Kokes og latin. orskellen i de to Metallers elektriske Tilstand kaldes deres Spændingsforskel. Findes der et Vædskelag imellem dem, vil deres elektriske Spænding i de fleste Tilfælde blive ind- yi es lige stor. Kraften, der frembringer og vedligeholder