Elektrisk Belysning i Teori og Praksis
Haandbog for Elektroteknikere, Ingeniører og Maskinmestere ved elektriske Anlæg

6 Spændingsforskellen, kaldes den elektromotoriske Kraft, og dennes Størrelse maales ved Størrelsen af Spændingsfor- skellen. Ophænges to Metaller, f. Eks. en Kobber- og en Zinkplade, i et Glas med fortyndet Svovlsyre, vil der altsaa opstaa lige store Spændinger i de to Plader, saaledes at Zinket bliver positiv og Kobberet negativ elektrisk. Forbindes da Pladerne med hinanden ved en Leder, vil Spændingsforskellen søge at udligne sig, og denne Udligning, der kaldes den elektriske Strøm, vil ved- blive. at foregaa, saa længe den elektromotoriske Kraft vedligholder Spændingsforskellen mellem Pladerne. Da Udligningen sker fra begge Ender af Lederen, m,aa den tænkes at bestaa i en Dobbelt- bevægelse, der foregaar i begge Retninger, men det er vedtaget, at man ved Strømmens Retning vil forstaa den posi- tive Elektricitets Bevægelsesretning. I det valgte Eksempel gaar Strømmen altsaa inde i Glasset fra Zink gennem Vædske til Kobber, men udenfor Glasset fra Kobber gennem Lederen til Zink, hvorfor det førstnævnte Metal kaldes Appa- ratets postive Pol, det sidstnævnte den negative Pol. I Vædsken er derimod Zinket positiv Pol eller Anode, Kobberet negativ Pol eller Kathode. Begge Plader kaldes med et fælles Navn Elektroder, medens Vædsken kaldes Elektrolyten. Selve Apparate! kaldes et galvanisk Element, og forbindes flere Elementer med hinanden saaledes, at den positive Pol i det ene Element forbindes med den negative i det næste o. s. fr., opstaar et galvanisk Batteri, i hvilket de enkelte Elementer siges at være forbundne i Serie. Forbindes derimod alle Elementernes ensartede Poler med hinanden ved Hjælp af et Par Skinner, dannes der et enkelt stort Element, hvis Poler ere de to Skinner, og hvis Elektrodeoverflade er lig Summen af Elek- trodeoverfladerne i de enkelte Elementer. Disse siges i dette Tilfælde at være forbundne i Parallel. Jo større Spændingsforskellen mellem Elementets Poler er, des større Strømmængde vil der i en given Tid passere Lederen. Den Mængde Strøm, der i en Tidsenhed passerer gennem denne, kaldes Strømstyrken eller Intensiteten, og Strømstyrken pr. Q-Dm. af Elektrodeoverfladen kaldes Strømtæt heden. Enhver Leder yder en vis Modstand imod den elektriske Strøms Passage, og jo større denne Ledningsmodstand er, des mindre Strøm kan der i en given Tid passere gennem Lederen. Heraf følger, at Strømstyrken vokser, naar Spændingen vokser, og naar Ledningsmodstanden aftager (Ohm’s Lov). For bedre at forstaa disse Forhold kan man sammen- ligne en Elektricitetskilde og den dertil hørende Leder med et Vandledningsanlæg, i hvilket en Trykpumpe fører Vandet op til et højtliggende Reservoir, hvorfra Vandledningen udgaar.