Frederiksborg
Sex Farvetryksbilleder Efter Malerier Af Heinrich Hansen Og C. S. Købke

4 og vi have da hørt Nok til at vide, at han, som de, havde sin Glæde i at bygge skjonne Borge; at han ogsaa i den Bedrift var deres Herre og Mester, viser det »skinnende« Kronborg os den Dag i Dag. Ja, Frederik den Anden havde i hej Grad Sans for Bygningskunsten. Foruden Kronborg, hans Tids mægtigste Monument i Norden, skyldte flere andre Slotte ham dels deres Tilblivelse, dels deres Udvidelse og Forskjønnelse; det gamle Koldinghus, hvis storslaaede Ruiner endnu gjøre et saa mægtigt Indtryk paa os, fik en gjennemgribende Udbedring; Antvorskov Kloster, hvis Omegn var ham kjær for Jagtens Skyld, blev forvandlet til et kongeligt Slot, og Frederiksborg alløste det gamle Hillerødsholm. Ligesom en dejlig Natur og heldige Betingelser for Jagten, der som vi hørte var Kong Frederiks kjæreste Lyst, gjorde ham Antvorskov til et Yndlingssted, saaledes var det vel nærmest de samme Egenskaber ved Egnen, der i en endnu højere Grad droge hans Øjne hen paa det i Nordsjælland liggende Hillerødsholm, som dengang tilhørte det i vor Historie saa navnkundige Ægtepar Herluf Trolle og Birgitte Gøye. At Afstanden fra Hovedstaden er saa kort, kunde jo allerede i og for sig betragtes som en heldig Omstændighed ved et Sted, der til visse Aarstider skulde tjene som kongelig Residens; at Egnen var lige saa vel kjendt for sin Sundhed som for sin Skjønhed, bidrog ogsaa Sil til Valget; og nu den Sagnets Poesi, der fra gamle Tider af hvilte over denne skjonne Egn! Over disse fiskerige Søer, i disse mægtige Skove, saa opfyldte af alskens Vildt, tonede fordum Hornklangen fra Kong Volmers Svende, naar han fra det nærliggende Gurre ved Tovelilles Side fløj hen paa den skumhvide Ganger! Aarhundreder vare forløbne siden hine Dage, men naar Skoven suste ved Nattetid, troede saa ikke endnu mangen Gang den rædde Bondemand al fornemme Lyden af Kong Volmers vilde Jagt inde i de tætte Skove? Der var forøvrigt endnu een, ja maaske den væsenligste Grund til, at Frederik den Anden erhvervede Hillerødsholm med dens herlige Søer og Skove og frugtbare Marker. Allerede fra fjern Tid af ejede nemlig Kronen Gods her rundt omkring; overalt, ved Sundet, Arresø, Esromsø, Søborg, Gurre o. fl. St., løftede jo engang Kongeborgene deres Taarne i Vejret. Hvor naturligt var da ikke Kongens Ønske om at faa Kronens Ejendomme her udfyldte og afrundede, saa meget mere, som det nu engang var hans Tilbøjelighed at mageskifte og kjøbslaa med sine Adelsmænd. Og den 1ste Juli 1560 lilbyttede han sig da mod Skovkloster, del senere Herlufsholm, Hillerødsholm og Græsiegaard med underliggende Gods fra Herluf Trolle, der 1544 var kommen i Besiddelse af disse Godser ved Arv efter sin Svigerfader, den blandt Andet fra Reformationstiden navnkundige Rigshofmester Mogens Gøye til Klausholm og Krenkerup. Om dette Mageskifte lindes endnu et mærkeligt Vidnesbyrd i følgende Indskrift, der læses indristel i en Sten over den nordre Port i den anden Slotsgaards venstre Sidelænge, den, der fører ind til Karusselgaarden : Friderick then anden goed oeh from hans naade giorde thette bytthe Ath hyllersholm under kronen kom oe herlof til Skougkloster flitthe. M. D. Ix. Kort iforvejen havde Kongen tilbyttet sig Asserbo af Gert Ulfstand; endvidere erhvervede han, ved Mageskifte med Peder Oxe og Andre, del nærliggende Faurholm foruden flere andre Godser paa denne Kant, hvorved han saa’ sit inderlige Ønske naaet, al samle alle det nordøstlige Sjællands skjøune og rige Jagtdistrikter under Kronen. Hillerødsholm, der allerede nævnes i Dokumenter fra det 13de Aarhundrede, havde sit Navn af den lille Landsby Hildesruth eller Hyllerød, der saa’s ved den fiskerige Sø i Skovens Læ, paa en af hvis Holme den lille Borg laa, nu vistnok temmelig ringe og uanselig, da den ikke i lang Tid havde været beboet af Borgherren selv, men kun af dennes Tilsynsmand over Godset. Var den før den adelige Borgherre for ringe, maatte den da