ForsideBøgerFrederiksborg : Sex Farve…h Hansen Og C. S. Købke

Frederiksborg
Sex Farvetryksbilleder Efter Malerier Af Heinrich Hansen Og C. S. Købke

Forfatter: Carl Andersen

År: 1872

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 53

UDK: Folio 725.17(489)And

Med Historisk Beskrivende Text

Foreningen For Bortlodning Af Indenlandske Kunstflidsarbeider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 62 Forrige Næste
5 være det saameget mere under den kongelige Ejermand, og det varede da heller ikke længe, inden den veg Pladsen lor en Borg, bestaaende af et større Bygningskomplex, fordelt paa alle de tre Øer, hvor det nuværende Frederiksborg breder sig for vort Øje. Det gamle Navn forsvandt for den nye Bygherres. Der synes at være begyndt paa Opførelsen umiddelbart efter Godsets Overgang til Kongen; Dronningholm ved Arresø, Gurre, Ebelholt Kloster og den nedrevne Bygning m. M. afgav Materiale, og saa flinkt blev der arbejdet, at vi paa de to runde lavstammede, faste Taarne paa den første Holm, (saa at sige det Eneste, der er tilbage fra hin Periode) foruden Kongens tyske Valgsprog: »Meine Hoffnung zu Gott allein« se Aarstallet 1562. Ja, Sagnet fortæller, at Kong Erederik drev saa ivrig paa Byggeværket, at han for at paaskynde det endog en Tid tog Ophold i det vestre Taarn, uagtet dette jo naturligvis maatte afgive en højst indskrænket og ubekvem Bolig for en Konge. Hvorlænge det egenlige Bygningsarbejde stod paa, kan ikke siges med Bestemthed; i Hovedsagen synes det at være fuldfort 1567, medens der dog ogsaa efter dette Aar nævnes forskjellige mindre Arbejder lige til 1573, da der blev bygget et Fasanhus, hvortil Kongen fik nogle (5—6) Fasaner skjænkede af Peder Oxe (jfr. Kongens Skr. til Kr. Valkendorf 4 April 1575). Frederiksborg i Frederik lis Tid. Om hvorledes Frederik Ils Slot har været indrettet, savne vi enhver nøiere Efterretning, ja, selv an- gaaende dets egenlige udstrækning har der hersket Usikkerhed. Efter et Par ældre Afbildninger, navnlig en, som findes paa et af de tiloversblevne af Tapetmager Hans Knieper fra Antverpen forfærdigede og nu i Musæet for de nordiske Oldsager ophængte Tapeter, at dømme, synes der dog neppe at kunue være Tvivl om, at det, som det senere Frederiksborg, har været fordelt paa alle tre Holme i Søen, saaledes at den egenlige Slotsbygning har ligget, hvor den nuværende findes. Hovedbygningen har havt Taarne, smykkede med Spir, og været forbunden med den anden Holm ved en Bro, der hvilede paa stensatte Buer i Vandet. Angaaende den indre Udsmykning veed man Intet; men man kan med Sikkerhed antage, hvad da ogsaa en enkelt opbevaret Notits — »Den 24 Maj 1570 kjøbt 82 Al. grønt Engelsk, som kom til Frederiksborg at drage med.« (Dr. J. G. Burman-Becker) — antyder, at Kong Frederiks Skjønhedssans heller ikke har fornegtet sig her, og at dét har været prydet saavel med kostelige Tapeter som med de Pragtmøbler, Datiden fordrede for et kongeligt Opholdssted. Thi Kong Frederik opholdt sig her hyppig og gjerne, som det da overhovedet altid var hans Lyst at drage omkring i sit Land til de forskjellige Slotte; og saasom han kom med stort Følge, der endog kunde stige til Hundreder, ligefra Hofmarskalken