Frederiksborg
Sex Farvetryksbilleder Efter Malerier Af Heinrich Hansen Og C. S. Købke

6 og Kansleren til Kokken og levergen, var der naturligvis Trang til meget Rum og mange Bekvemmeligheder, navnlig hvor der skulde tages stadigere Ophold, som paa Frederiksborg, selv om Fordringerne naturligvis dengang i mange Henseender holdtes indenfor beskednere Grænser end nutildags. Trangen til Komfort maalte navnlig komme frem, efter at Kongen i Aaret 1572 havde ægtet sin unge og skjønne Frænke Sofie af Meklenborg; thi fra da af finde vi oftere, saavel hvor Talen er om Frederiksborg som om Antvorskov o. a. Si., den Optegnelse af Kongen: »Her var min Sofia med.« — Et Vidnesbyrd om, at Frederik Ils Borg ikke kan have været uden større arkitektonisk Betydning, turde maaske ogsaa hentes fra en af de tre af ham i Slottets Nærhed opførte Bygninger, som endnu staar tilbage, nemlig den mod Nordvest i Lystskoven liggende Badstue, der med Taarn og takkede Gavle hævende sig blandt de smukke Skovomgivelser nok kunde rivalisere, om ikke ved Størrelse, saa dog ved Stilens Renhed, med Datidens Herresæder, uagtet den dog, som Navnet antyder, indordnede sig under det store Hele som et mindre tjenende Led. — Nede ved Søen mod Nord ligefor Slottet, opførte Frederik II en Kvaderstensbygning, der fik Navnet Sparepenge og tjente som Opbevaringssted for Rustninger, Vaaben, Klenodier, altsaa som en Art Kunst og Rustkammer, og Nordvest for Badstuen opførte han endelig den tredje Bygning Frydensborg, der dulgte sig som i en Labyrinth af kunstige Træplantninger. Lad os da tænke os det forvandlede Hillerødsholm som det nu traadte frem. Før hørende under Krogens Len, udgjorde det efter 1562 Sparepenge. et selvstændigt og stort Len; før kun ydende den fraværende Ejer et tarveligt Udbytte, holdtes nu dets Ladegaard i saa fortrinlig Drift, at der i 1571 af Lensmanden indbetaltes 32081 Daler og 2 Portugaløser for afhændede Staldstude og Aaret efter 4788 gamle Daler for 2793 Tdr Rug af dette Aars Indbøstning; før en lav og uanselig Borgbygning, der havde rigelig Plads paa den forreste lille 0, nu et knejsende Slot, bredende sig vidt og speilende sine Spir i Søen med de skinnende Svaner; før vel en mægtig Skov, men savnende kyndigt Tilsyn og Røgt, nu derimod fredet og plejet med Kløgt og Sans, dertil de rige Haveanlæg og vel dyrkede Marker, de smilende Søer, de blinkende Kanaler, og vi kunne da forstaa, hvorfor Kong Frederik II og hans llustru saa gjerne dvælede paa dette Sted. Og til deres Ophold her skulde da tillige knytte sig en for vor Historie saare betydningsfuld Begivenhed. Efter tidligere al have skjænkel sin Husbond to Dotre, Elisabeth og Anna, af hvilke den Første siden blev gift med Hertug Julius af Brunsvig og den Anden med Jakob den Sjette af Skotland, nedkom den tyveaarige Dronning den 12 April 1577 med sin førstefødte Søn, den senere saa navnkundige Kristian den Fjerde. Det var ikke saa underligt, om der var stor Glæde paa Færde i Kongefamilien, som hos Folket, over denne Tildragelse; den var