Frederiksborg
Sex Farvetryksbilleder Efter Malerier Af Heinrich Hansen Og C. S. Købke

H Byen af, ses udvendig det kongelige Vaaben, indvendig Kristian IVs kronede Navnetræk, og begge Steder Aars- tallet 1618. Igjennem denne Port kom man ind i den anden Slotsgaard, en aflang Firkant, begrænset mod Syd af en med Skydeskaar forsynet Mur paa hver Side af Porttaarnet og mod Øst og Vest af to smukke toetages Bygninger, hver med et ottekantet spirprydet Trappetaarn paa Midten. Bygningen til Hejre, den saakaldte Kanselli- bygning, havde Lokaler til det danske og tyske Kanselli og Gjæsteværelser til fremmede Gesandter, der vare paa Besøg i Slottet; den til Venstre tjente Slotsherren og Hofmarskalken til Beboelse. Paa sidstnævnte Bygning fandtes ved hver Ende en Port; den nordlige af disse, den saakaldte Mønterport (over hvilken den ovennævnte Indskrift fra Frederik Ils Tid læses) fører ind i Karusselgaarden, hvorom senere. Denne Slotsgaard havde et Slags mosaikagtig Brolægning, hvis Midterparti, en stor Rose, bredte sig som et Teppe om Springvandet, den navnkundige Neptunsbrønd, der var en mægtig sexkantet sort Marmorskaal i Form af en »Muskel«, hvis Hjørner vare smykkede med Figurer og Løvebilleder af støbt Bronse, og fra hvis Midte hævede sig en stor trekantet Marmorsøjle. Dennes Fodstykke var omgivet af Gudebilleder, der bares af Delfiner, og af Genier, der legede med Fugle. Paa Søjlens Top knejsede Neptun midt imellem Genier med Vandkander. Den her omtalte Slotsgaard, der mod Nord begrænses af den Arm af Slotssøen, der skiller fra den tredie Holm, forbandtes med denne ved en 26 Alen lang Vindelbro, yderst paa hvis Rækværk saa’s i Sten Julius Cæsar og Alexander, begge i Legemsstørrelse. Allerede idet man nærmede sig denne Bro, modtog Sindet et stort, ja næsten hojtideligt Indtryk af den kongelige Borg, der her oplod sig. Foran i Baggrunden den mægtige Hovedfløj, til Siderne de to andre Fløjes Endefaçader med de hvide femkantede Sandstens Karnapper stigende rankt op af Søen, og imellem dem den skjønne Terasse paa begge Sider af Porten, med de 12 Buer af huggen Sten, der vare prydede med Søjler, straalende Forgyldning og lyse Sandstensfigurer, Guderne og Heltene, og endelig selve den storslaaede Port, »den store Slotsport«, der var opført af stærke Kvadersten, med indhuggede forgyldte Prydelser og med Kong Kristians og hans Dronnings Vaabener, forsynede med latinske Indskrifter, Aars- tallet 1609 m. m. — i Sandhed, allerede det flygtige Fjernblik var istand til at stemme Forventningen højt, og hvor krönedes den da ret, saasnart man var kommen indad den nysnævnte Port! Man stod i den inderste, den egenlige Slotsgaard, der var tavlet med brune og graa Marmorfliser og omtrent udgjorde en regelmæssig Firkant. Foran sig havde man den store Hovedbygning, Kongefløjen, 50 Alen høj og foruden Kjælder paa fire Stokværk. Opgangen til den var i de to Taarne ved Hjørnerne, til Højre Dron- ningens, til Venstre Kongens Trappe. Imellem og forbi disse Trappetaarne løb langs de to underste Etager et Galleri med en dobbelt Række aabne Buer. Fra Pillerne imellem disse Buer lyste, stærkt fremhævede af mørke, slebne Marmorsøjler, der ligesom indrammede dem, Gudebilleder i Legemsstørrelse. Paa selve Buerne løftede sig Billedstøtter i Vejret, som derved gave det Hele et lettere og finere Præg. Alle Vinduesfrontonerne havde lueforgyldte Felter, hvert med et Sandstenshoved i Midten, og al denne rige Forgyldning, de hvide Karme, Fron- tonerne og de mange Baand af Sandsten, der overalt brød den røde Murs Ensformighed, kastede i Forbindelse med det skjønne Galleri et sjeldent Liv og Varme over det Hele. Tilhøjre den saakaldte Prinsessefløj. Denne, der var bestemt for de kongelige Børn, var som Hovedfløjen 50 Alen høj og havde sin Opgang i et Taarn paa Midten. Tæt op til Muren saa’s et smukt Vandspring, Løvespringet, bestaaende af en Bronsegruppe: Venus, Cupido og nogle mindre Figurer, der hældte Vand i Metalskaalen, som bares af en Løve af Sten i naturlig Størrelse. — Tilvenstre Kirkefløjen med Kirken og Dansesalen. Nærmest Slotsporten var den pragtfulde Kirkedør med Billedstøtter af de første kristne danske Konger; dens svære Egetræs Fyldinger vare prydede med det skjønneste Billedskjærerarbejde (Kristi Daab og Opstandelse) og med Farver og Forgyldning. Vinduet nærmest denne Dør var omgivet med et saare kunstig smeddet og forgyldt Jerngitter med Aarstallet 1617, et Værk af den