Frederiksborg
Sex Farvetryksbilleder Efter Malerier Af Heinrich Hansen Og C. S. Købke

12 berømte Smed i Helsingør Kaspar Fincke. Denne Fløjs bedste Smykke var dog det stolte 200 Fod høje Klokketaarn, som fra dens Midte hævede sig i Vejret, med Flir og Sangværk og fire Klokker, der vare kjendte vide for deres klare Klangs Skyld. Ad Klokketaarnets Vindeltrappe var Adgangen til Dansesalen, som indtog en tredje Del af hele Kirkefløjens Rum. Endelig havde man som den sidste Del af Slotsgaardens Ramme den ind- vendige Side af den omtalte Terasse, der her var aaben, afdelt i Buer med slebne toskanske Søjler, og dannede en smuk Spadseregang. Forlod man igjen den inderste og gik siden udaf den mellemste Slotsgaard igjennem den nordre Port paa Slotsherrens Bygning, kom man, som antydet, ind i Karusselgaarden, hvor Kristian IV, der var en stor Ynder af alskens ridderlig idræt, afholdt sine Ringrendingsfester, naar han opholdt sig paa Frederiksborg. Den lob fra Syd til Nord langs Vestsiden af Kirkefløjen, fra hvilken den skiltes ved en Arm af Slotssøen; begrænsedes mod Syd af det saakaldte Judiceerhus, hvor Kampdommerne sade under Ridderspillet, mod Nord af det prægtige Audienshus, mod Øst af den 118 Alen lange Ballustrade, som her kantede det i Søen sænkede Kvaderstens- værk, og mod Vest af en Række Staldbygninger. Tversover Gaarden saa’s Ringrendingsporten, der var af Sandsten og rigt udsmykket med Gudebilleder. Frontonerne over dens lo Sidebuer vare prydede med Nereider og Tritoner, der bragte Koraller og Perlesmykker. Igjennem Audienshuset, der ved Løngangen, en toetages Bygning af Sandstens Kvadre, som hvilte paa mægtige Kampestenspiller i Søen, stod i Forbindelse med Hovedfløjens nord- vestlige Hjørnetaarn, gik Porten, der forte ud til Hovedlandevejen fra Slottet. Det var en Bygning af Sandstens Kvadre, prydet med udsvejfet Gavl, Billedstøtter, Sejler, Festons, megen Forgyldning o. s. v., der dannede en værdig Afslutning af det Hele, naar man ad denne Vej forlod Slottet. — Men glædedes Øjet ved Storheden i de ydre Former og ved det Harmoniske midt i al deres brogede maleriske Afvexling, saa dvælede det med ikke mindre Velbehag ved den Sindrighed og Smag, den Rigdom og Glans, der aabenbarede sig indenfor Kongeborgens Mure. Naturligvis har Et og Andet i Anordningen her, som Alt, der er præget af sin Tid, sine Brøst og Ilfuldkommenheder, skulde del bedømmes efter en senere Tids Krav; navnlig vilde da vore Dage vel have klaget over de ringe Bekvemmelighedshensyn, der oftere var taget ved Værelsernes Rækkefølge, over Opgangenes Anbringelse og den mangelfulde Forbindelse, ikke blot imellem de tre Fløje — hvad der jo var en ligefrem Følge af, al hver for sig udgjorde et isoleret Hele, idet Brandmure skilte de tre Bygninger fra hverandre — men endogsaa imellem de forskjellige Etager indbyrdes. Men ved Siden af •lette for os Mangelfulde vidnede saa igjen Meget i en forunderlig Grad om Kristian IVs dygtige Personlighed, om hans Skjønhedssans og del ham egne Greb paa at faa det rette Forhold frem imellem den ydre Glimmer og Gjenstandens indre Værd. Derfor var den Beundring, Slottet vakle, ikke alene knyttet til Bygherrens Samtid og dens individuelle Opfattelse, men deltes af alle de senere Slægter. Og idet vi nu skulle se os lidt om derinde i hans Slot, bedes det fastholdt, at de tre Fløje, som anført, ere isolerede og derfor maa besøges hver for sig. Vi ville da gjøre Begyndelsen med Hoved- eller Kongefløjen. Naturligvis kan der ikke være Tale om at dvæle overalt, hvor der her maatte frembyde sig Noget udover det Almindelige; thi da blev man aldrig færdig; vi kunne i disse faa Blade blot søge at fæste de mærkeligste Punkter i Læserens Hukommelse. Hovedfløjen, der jo var den egenlige Kongebolig, havde, som berørt, samme Højde, men en langt større Udstrækning end Sidefløjene og som Følge deraf igien et langt større Antal Værelser. Til dens prægtige hvælvede Kjældere, Gjemmestedet for den kostelige Rhinskvin, og til Stue- etagen kom man, som i de to andre Fløje, ad særskilte Indgange, medens Opgangen til dens tre øvrige Stokværk var i de to ovenfor nævnte Taarne ad Kongens og Dronningens Trappe. I Stueetagen fandtes bl. A. Apotheket, Sølvkammeret og Drabantværelset, fra hvilket sidste man traadte ind i den prægtige Ridderstue. Denne, dei' laa i den vestre Ende, var en lang Hal, hvis lave Hvælvinger, paa hvilke rige Stukprydelser omgave danske