Frederiksborg
Sex Farvetryksbilleder Efter Malerier Af Heinrich Hansen Og C. S. Købke
Forfatter: Carl Andersen
År: 1872
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 53
UDK: Folio 725.17(489)And
Med Historisk Beskrivende Text
Foreningen For Bortlodning Af Indenlandske Kunstflidsarbeider
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
Vaabenskjolde, der vare farvede og forgyldte, sænkede sig i Midten paa fem blanktpolerede Søjler af rod og hvid
Marmor med mørke smukt graverede Marmorsokkeler. Gulvet var belagt med Marmorfliser, Kaminen var af sort
Marmor med Prydelser af hvid Alabast, og Væggene vare klædte med sort spansk Guldlæder. Opad dem stode
flere rige bruntmalede Skjænkeborde og Musikanterstolen, hvorfra der blæstes til de udbragte Skaaler. Det Hele
gjorde et rigt og dog tillige hyggeligt Indtryk, son) sig hør og bør, hvor en Konge deler Maaltidets Glæder
med sin nærmeste Vennekreds. Hvad Ordet forøvrigt her lader tilbage at ønske, vil Læseren selv kunne finde
i Professor Heinrich Hansens Billede: »Riddersluen (Rosen) paa Frederiksborg Slot«, der viser os den i dens
Velmagtsdage.
Andet og tredje Stokværk, der afgave selve Kongefamiliens egenlige Hjem, vare udstyrede med en for
hine Tider sjelden Pragt, men forenede dog dermed saa megen og efter de skiftende Aarstider i de forskjellige
Rum saa kløgtig beregnet Hygge, al man overalt maatte finde sig hjemlig tilmode, uden at trykkes af Konge-
glansens Overdaadighed. I det andet Stokværk laa i den ene Ende den prægtige Sommersal, hvortil Opgangen
var ad Dronningens Trappe. Gulvet var brun og graa Marmor, lagt i Tavl; Loftet rigt udskaaret og straalende
af prægtige Farver; Væggene dækkedes med broderede Silketapeter og frembød endvidere en i de Dage højst
ualmindelig og kostbar Prydelse, nemlig tre store Spejle, hvis Rammer vare, den ene af Ibentræ med forgyldte
Sølvprydelser, den anden af sort Marmor og Alabast, den tredje af drevet Sølv. Sidstnævnte var i flere Hen-
seender en stor Mærkelighed, saaledes fandtes der i den nedenunder Glasset et kunstig indrettet Ehr og bag
dette et Skriveløj. Kaminen var af Marmor, Dørkarmene smykkede med farvede og forgyldte Søjler, Bordene
prydede med Tæpper af Gyldenstykke og rødt Fløjl, og endelig sattes Kronen paa det Hele af en prægtig Vand-
kunst, fra hvis Figurer, der vare af forgyldt Sølv, Vandel sprang ned i lo Kummer, af hvilke igjen den nederste
til Beboernes »Lyst« til sine Tider optog de mange smaa vevre spillende Fiske. I den modsatte Ende laa
Vinlersalen, der ligeledes var saare pragtfuld: Gulvet Marmor; Loftet, hvorfra der hang en mægtig Lysekrone
af Messing, afdelt i malede og forgyldte Felter; Kaminen af Marmor af forskjellige Farver og prydet med Søjler;
Væggene beklædte med Tæpper af Guld, Sølv og broget Silke; ved Bordet, hvorover var bredt et Tæppe af
Sølvstykke, indvirket med Guldroser, sænkede sig fra en under Loftet fastgjort Himmel et Tæppe med det rigeste
Broderi bag det fornemste Sæde. Tre store »Træsurer« (Skabe), de to af udskaaret Egetræ, det tredje af Ibentræ
med Indlægning af Sølv og Perlemoder, og udskaarne Stole med Gyldenstykkes Betræk hørte til det prægtige
Møblement. Skabene bare forskjellige Pragtgjenstande: det ene forgyldte Drikkekar, det andet diamantprydede
Arbejder af Elfenben og Perlemoder, paa det tredje var bredt en Leopardhud. Ogsaa her var der en Vandkunst,
der dog var mindre pragtfuld end Sommersalens. — I tredje Stokværk laa tilhøjre Skibssalen, tilvenstre Fru
Moders Gemak og Engelsalen. Den første Sal kaldtes saaledes paa Grund af Loftets og Væggenes ejen-
dommelige Udsmykning; hint viste nemlig i skaaret, fremstaaende Arbejde (Hautrelief) en broget Mangfoldighed af
Krigsskibe, Hvaler og alskens andre Havdyr og Fiske, og Væggenes Tapeter af Guld, Sølv og Silke gave ligeledes
i det rige Broderi Fremstillinger af Livet paa Søen, der jo var Kong Kristians Hjertenslyst, hvorfor ogsaa denne
Sal ret var bleven til efter hans eget Hoved. Dette saa’s forøvrigt til Overflod af den Pragt, der var anvendt
paa dens øvrige Udstyr: det rige Gulv, Kaminen, Dørindfatningerne, Himlen over Bordet, Lysekronen og det
øvrige Møblement.
Til Fru Moders Gemak var Opgangen ad Kongetrappen. Ved dets Indretning gav Kongen atter et
Bevis paa den Højagtelse og Kjærlighed, han altid viste sin Moder; thi her havde han beredet hende et i Sandhed
kongeligt Hjem, naar hun stundom gjæstede ham paa Frederiksborg. Det rigt farvede Stukkaturloft siod med
Hensyn til Pragt i Samklang med Væggenes Gyldenstykkes Tapeter; fra Himlen med de svære guldfrynsede
Kapper hang i rige Folder Guldtæppet ned bag Dronningens Sæde ved det pragtfulde Bord, og derpaa læstes