Frederiksborg
Sex Farvetryksbilleder Efter Malerier Af Heinrich Hansen Og C. S. Købke

14 hendes Vaaben og Valgsprog i smukt Broderi. Et Spejl med guldvirket og perlesat Ramme prydede Væggen, og alt det Øvrige svarede hertil. — Engelsalen, der stødte lige op til sidstnævnte Sal, var dog Hovedfløjens prægtigste Rum. Loftet var skaaret i fritstaaende Figurer, malet og forgyldt: Engle svævede derunder med Palmegrene og Laurbærkranse i Hænderne — deraf Salens Navn. Væggene vare behængte med elleve svære sorte Fløjlstæpper, hvorpaa Felter med Broderi i Guld, Sølv og Bliant viste Enkelthederne i det danske Vaaben. Stolene, der vare betrukne med grønt, violet og blaat, med Perler og støbte Guldrosetter prydet, Atlask, havde endvidere bløde Fløjlshynder med Kongens Vaaben og Valgsprog i Broderi. Fra Hinden over Bordet hang Fløjlstæppet med de legemstore allegoriske Figurer Fred og Retfærdighed i Broderi; paa et af Salens Borde laa et Tæppe, hvori var virket Melkisedeks og Abrahams Historie med en derpaa hentydende latinsk Indskrift i Guld. Fra sidstnævnte Sal kom man ind i en Runddel med Stukkaturloft, fløjlsbeklædte Vægge og anden pragtfuld Udsmykning. Her stod en overordenlig kostbar Seng af Ibentræ med rige Sølvprydelser i drevet, støbt og graveret Arbejde. Gardin, Kappe og Sengetæppe vare af sort Fløjl med Guld og Sølvbroderi. At opregne flere af de mange skjønne Rum i disse to Hovedetager, vilde kun virke trættende og dog ikke give noget sandt Billede; det være nok at sige, al man overalt mindedes om Kong Kristian i hans Krafts og Hæders Tid og at man overalt følte sig vel tilmode paa et Sted, hvor ikke blot Kunst og Smag sad i Højsædet, men hvor ogsaa Naturen selv traadte til for at forhøje det af hine Magter skjænkede fulde Skjønhedsindtryk; thi traadte man her paa en smuk Dag hen li) et Vindue eller i en Karnap, hvilket Skue frembød sig da ikke! Den smilende Sø, de frugtbare Marker; den store Skov, hvis Kroner fortonede sig i den rigeste Afvexling; Slots- gaarden, alle Taarnene, Terassen og, steg man højt tilvejrs, de fjernere Udsigter: Arresøen, Esromsøen, ja selv Landet hinsides Sundet — hvilken Rigdom modtog ikke Sindet i en saadan Stund! Før vi forlade Hovedbygningen ville vi endnu kaste et Blik ind i Audienshuset, der, som ovenfor berørt, ved Løngangen forbandtes med Kongefløjen. Det indeholdt i Stueetagen paa begge Sider af Porten kun nogle mindre Værelser, hvori Kristian IV øvede sine kjære mekaniske Sysler; de vare derfor indrettede til Værksteder og vel forsynede med alskens Redskaber, med sindrigt sammensatte Instrumenter, Drejebænk o. s. v. Andet Stokværk derimod rummede en eneste stor Hal. Allerede Vandringen dertil igjennem den med Vinduer til begge Sider forsynede lyse, smukke, 44 Alen lange Gang over Graven, der var rigt udstyret med Marmor, Stukkatur og andre Prydelser, frembød sin Interesse og vakte Forventninger om den Glans, der skulde møde En i Audiens- gemakket. Dette havde et prægtigt, udskaaret Loft, rigt af Forgyldning, et Gulv, der var lagt i Marmortavl, og Vægge, der vare dækkede af sjeidne Malerier, og det dannede saaledes ved hele sin glimrende og storslaaede Udsmykning et værdigt Led i Slottets øvrige Pragtsale. Vi træde da fra Dronningens Trappe ned i Gaarden igjen og dreje tilvenstre for at aflægge el kortere Besøg i Prinsessefløjen. Store hvælvede Kjældere, hvor blandt Andet fandtes el Bageri og et Kjøkken med kunstig indrettede Stegespid, løb under hele Stueetagen; dennes Loft var ogsaa hvælvet, og dets lave Buer sænkede sig i Midten paa loskanske Søjler. Her fandtes Hovedkjøkkenet, Tjenerskabets Spisestue o. s. v. Gaa vi derpaa ad Trappetaarnet midt paa Bygningen op i andet Stokværk, saa staa vi i en lang Gang, der her fører til den egenlige Herskabslejlighed, bestaaende af en stor Endesal tilvenstre, som indtager hele Bygningens Brede, og for Resten af en Række rigt smykkede Værelser, der Side om Side løbe i Flugt med Gangen til Etagens modsatte Ende. De tvende andre Stokværk havde med Hensyn til Anordningen en lignende Karakter, men vare forøvrigt i det Hele taget tarveligere udstyrede. For nu ikke at sætte Læserens Taalmodighed paa for stor en Prøve, ville vi indskrænke os til af denne Fløjs mange større og mindre Rum, i kort Uddrag at gjengive den gamle Beskrivelse om den omtalte