Frederiksborg
Sex Farvetryksbilleder Efter Malerier Af Heinrich Hansen Og C. S. Købke

15 Endesal i andel Stokværk, nemlig den saakaldte blaa Sal. Gulvet var af blaa Sten med et Slags Mosaikindlægning, der fremstillede kjæmpende Stridsmænd tilhest og tilfods. Loftet, af udskaaret Træ, var malet og afdell i Felter og prydet med en mægtig Lysekrone af Messing, der gav St. Jørgens Kamp med Dragen. Endvidere var paa Loftet anbragt en pragtfuld Himmel, der sænkede sit kostelige frynsede Drapperi — Blaat, Hvidt, Sølv — bag det fornemste Sæde ved Bordet med det blaa, blommede Fløjlstæppe. Væggene vare behængte med Silketapeter; Kaminen hvilede paa 6 Marmorsøjler, der funklede af Guldindlægning, og et stort Spejl i en med Sølv- og Perlemoder indlagt Ibentræs Ramme lilbagestraalede Glansen af den prægtige Sal og dens ligesaa prægtige Bohave, deriblandt ikke at forglemme Bordel med den dyre Plade af florentinsk Mosaik, der hvilte paa de lire i Træ udskaarne Delfiner. — Idet vi nu have ført Læseren ind i de to Fløje, der tjente Kongefamilien til egenlig Beboelse, beklage vi meget, at vi end ikke antydelsesvis have kunnet give et ret fyldigt Billede af den Hygge i Forening med en sand og storslaaet Pragt, der kom for Dagen igjennem den harmoniske Sammensmeltning af det Hele, af de smukt liggende Haller og mindre Rum med det rige Møblement og den uendelige Række af Kunstgjenstande, som vare opsamlede her, hvor Kristian IV i sin Manddoms bedste Kraft saa gjerne færdedes. End mere føle vi dog Pennens Uformuenhed, naar den skal føre Læseren over i den tredje Fløj, Kirkefløjen, ind i Kirken og Bedekamméret og fra disse Andagten og Guds Tilbedelse helligede Rum op i den store Dansesal, hvor Kongen gav sine store Fester og til sine Tider udfoldede en Højhedens Glans, der spurgtes langt ud over hans Rigers Grænser. Thi gjælder del nogensinde, at »man maa se det selv«, for at kunne danne sig en sand Forestilling om Noget, der i Sandhed er af en monumental Betydning, saa gjaldt det visselig, dengang disse Kristian IVs rigeste Mindesmærker i Bygningskunsten stode i deres nye friske Pragt, uberørte af de kun altfor hurtig kommende for Danmark ugunstige og farefulde Tider. Kirken, der optog den vestre Fløjs to underste Stokværk, havde en Længde i det Hele af omtrent 77 Alen, var 20 Alen bred og 17 Alen høj. Gulvet var af Marmor og ganske frit, idet alle faste Stolestader fandtes paa Siderne under de nederste af de dobbelte Arkader, der løb langs Indermurene, saaledes at det mellem Sidearkaderne og de to Buer for hver Ende liggende Rum udgjorde en allang Firkant. De nævnte Arkader hvile paa Kvaderstens Piller, der ogsaa skiftevis bære Kirkehvælvingens Hovedbuer. Disse deles igjen i mindre Buer, hvis Baand og mellemliggende Felter overalt ere prydede med Guld, Farver og Stukkaturarbejde, saaledes at Øjet næsten blændes af al den Glans, som straaler det imøde oppe fra den høje Hvælving, der faar el eget klart Lys igjennem de spidsbuede Vinduer. Forsiderne paa Kvaderstenspillerne — syv og tyve i Tallet — prydes med tre Rader Marmorsøjler, og nede ved Gulvet lukkes de Aabninger, de danne, ved Indgangsdørene til Stole- staderne, der ere yderst kunstfærdigt indlagte med forskjellige Træsorter — men forøvrigt er der her overall en saadan Rigdom og Afvexling i Ornamenterne, at det vilde være en haabløs Sag at indlade sig paa en detailleret Beskrivelse; det er nok at sige, at i sin Helhed gjør Kirken paa Grund af den Smag og Sindrighed, hvormed man har vidst at faa alle disse brogede Enkeltheder til at smelte sammen, et skjønt og harmonisk Indtryk og formaar at drage Sindet opad i en mild, men dog andagtsfuld og højtidelig Stemning. Bag de to nordlige Ende- buer laa Kirkens Forhal, en lav Korshvælving, der hvilte paa blanke Marmorsøjler. Over den fandtes de to store Kirkestole (om den ene — Bedekammeret — nedenfor), og udover dem luede atter Piberne af Orgelet, der synles ligesom frit svævende at ville bære sine Hymner op mod det Høje. De to sydlige Endebuer førte derimod ind til Skriftestolen. Foran dem er det herlige Alter, hvis Bord er af sort Marmor og Tavle af Ibentræ og Sølv. En Række forskjellige Fremstillinger af Frelserens Liv, udførte i saare skjønt drevet og tildels forgyldt Arbejde i Sølv, vise sig for os, efterhaanden som Fløjene aabne sig; saaledes se vi nu her paa Mellemstykket (jfr. Prof. Heinrich Hansens Billede) Frelseren paa Korset omgiven af Marie,, Johannes og Magdalene, imellem de to korsfæstede Forbrydere, Alt i fritstaaende Figurer, der hæve sig frem fra en Baggrund i Relief. Frontonen