Frederiksborg
Sex Farvetryksbilleder Efter Malerier Af Heinrich Hansen Og C. S. Købke

23 Kongejagter. Disse, der forøvrigt medførte en ikke ubetydelig Byrde for Egnen om Frederiksborg, nemlig den Beboerne fra gammel Tid af paahvilende Forpligtelse til Ægtkjørseler, til at levere Klappere m. M., spillede stedse her en stor Rolle; thi endnu søgte Kronhjorten og Daakalven deres Hjem i disse mægtige Skove, og naar Løvet derinde gulnedes om Høsten, klang Hornet for den lystige Jægerskare og fandt sit Ekko langt borte i Gribskovens uendelige Alleer af himmelstræbende Graner og bredkronede Bøge og Ege. Der tumlede Karoline Mathilde sin Ganger ude i den fri stolte Natur, men da hun engang stod ved Vinduet derinde i sit Yndlingskabinet ligeoverfor Haven, var det da Stedets store Minder, hvis Alvor afpressede hendes Hjerte den Bøn, hun med sin Diamant indridsede i Ruden: »0 keep me innocent, make others great«, eller var det Følelsen af den ringe Lykke, hun havde fundet i Purpurets Læ? I hvad der vederfores hende saa kort derefter, har i Tidernes Løb vel mangen Læser af denne Indskrift troet at linde Svaret paa dette Spørgsmaal. Frederiksborg stod da i de fremadskridende Dage i det Væsenlige, som det var overleveret af Kristian VI, kun med den Forandring, der ikke var noget Tab, at hans kinesiske Hus atter blev nedrevet under Sønnesønnen (1769) og den Plads, hvorpaa det stod, saa jevnet med Jorden, at det nu turde være en haabløs Sag at ville paavise den. Et lille smukt Minde fra Frederik Vls Kroningsdag fandtes i Dronningens (Frederik Vs og Juliane Maries) Sovegemak; paa en af dets Ruder indridsede nemlig Dronning Marie paa hin Dag følgende Indskrift: »F. 6, M. d. 31 July 1815. Gud, vor Herre, velsigne Dannemark!!!« — Men i een og det en meget væsenlig Henseende skulde Frederik den Sjettes Styrelse blive af Betydning for Frederiksborg, nemlig med Hensyn fil dens vigtige Portrætsamling. Allerede lige fra Kristian den Fjerdes Tid kan man søge Oprindelsen til demie for vor Historie saa betydningsfulde Samling; thi som bekjendt yndede denne Konge meget at samle om sig Billeder af sig og sin store Slægt, og paa Frederiksborg fandtes mange saadanne anbragte som Værelsernes bedste Prydelser. 1 Tidernes Løb voxede Antallet betydeligt, uden at man dog derfor kunde sige, at der ved deres Opbevaring paa dette Sled altid nærmest toges historiske eller kunstneriske Hensyn. Snarere turde det vel være, at de ofte bragtes hid ene og alene for at bøde paa Mangler ved Værelsernes Dekoration, saaledes under Kristian VI, da de mangen Gang ophængtes for at skjule de tarvelige Vægge. Imid- lertid steg dog Tallet paa denne Maade og Samlingen antog efterhaanden en vis national Karakter. Da var det. al Frederik den Sjette erhvervede den Hjelmstjerneske Samling af danske Portræter, som af Mangel paa Plads i Kjøbenhavn blev indlemmet i Sandingen paa Frederiksborg. En Kommission nedsattes (1812) for at lede Ord ningen al den hele Samling, og den alt forhaandenværende Rigdom forøgedes da ved Bidrag fra Rosenborg, Kunstkammeret og Charlottenborg, og end mere ved en betydelig Tilvæxt af legemstore Protræter og Brystbilleder, der et Par Aar senere førtes hertil fra det gamle Slot i Husum. Kommissionen tog med Iver fat paa sit Arbejde, udskjød, hvad der var værdiløst og lod istandsætte, hvad der var medtaget af Tiden; ordnede saa det Hele efter Tidsfølgen i Værelserne og Gangene i andet Stokværk i Riddersalen, der laa i Flugt med disse Rum, optog endel store Portrætgrupper og kongelige Billeder i Legemstørrelse, som vare bragte hid fra Hirschholm og Potentat-Gemakket paa Kristiansborg, og blev »en Mindehal for det syttende og attende Aarhundredes Konge- pragt.« — Dette var den egenlige kronologiske Portrætsamling paa Frederiksborg, paa omtrent halvsjettehundrede Billeder, der havde saavel et betydeligt Kunstværd, som den navnlig var af en overordenlig historisk Betydning. Den strakte sig hovedsagenlig fra Frederik den Anden nedad, idet Billederne før denne Konge kun var saare faa ’Talj og dannede ved hele sin Karakter to store Hovedgrupper, for hvilke Kristian Vs Tid udgjorde Grænseskjellet. Det gav saaledes et vigtigt Bidrag til at studere Tiden før og efter Souverænitetens Indførelse, til at lære Klæde- dragt, Vaaben m. m. al kjende, og den var af saare stor Betydning for vor Kunsthistorie, idet den førte os for Øje alle de betydelige Malere og deres forskjellige Kunstretninger, som i det nævnte Tidsrum vare anvendte i