Frederiksborg
Sex Farvetryksbilleder Efter Malerier Af Heinrich Hansen Og C. S. Købke

22 3die Juli 1720. I den lille Dyrehave paavises endnu det Sted, hvor Underhandlernes Telt var rejst i Læ af de mægtige, skyggefulde Egetræer. — Kristian den Sjette og hans Dronning Sofie Magdalene bleve salvede paa Frederiksborg den 6te Juli 1731. At dette Kongepar maa have interesseret sig for Stedet, tør vel antages, naar man tager Hensyn til de mange Forandringer og nye Indretninger, der nu bleve foretagne i Slottets Indre, saa gjennemgribende, at naar undtages i Riddersalen, Kirken og Rosen, skulde den gamle Bygherre have havt ondt ved at finde Sporene af sit oprindelige Værk. Men Skade, at denne Forandrelyst var parret med en saa utilbørlig ringe Sans for Harmonien imellem det Nye og det Gamle og med et næsten ubegribeligt Kniberi, naar man ser hen til den ødsle Pragt, der / udfoldedes andensteds. Marmorgulvene veg Pladsen for Brædegulvene, de udskaarne Lofter for de glatte Gipsflader, Tapeterne bleve nedtagne, Alt forandret, selv Værelser og Gange bleve omlagte og fik nye Navne. Alt blev udført saa grundigt som det var muligt, for at tilfredsstille de nye Fordringer: »Værelsernes Indretning, Meubler og Prydelse paa Dørre, Lofte og andet vare tilforn efter den antiqve Smag, meget kunstige, men ikke til daglig Brug saadanne, som denne Tids Levemaade udkræver.« For ret at danne sig et Begreb om den Mangel paa Skjønheds- sans, hvormed der her blev faret frem af lutter Bekvemmelighedshensyn, behøver man blot at mindes den stygge Træbro, der blev lagt over Slotsgraven for al forbinde Prinsessefløjen med Kansellibygningen. Men herved lod man det ikke blive. Sofie Magdalene holdt som bekjendt af at bygge, og var end del gamle Frederiksborgs Indre blevet moderniseret og det æventyrlige Hirschhohn tryllet frem til hendes Forherligelse, og var der end desuden til Overllod Landslottene Frederiksberg og Fredensborg fra Frederik IVs Tid, saa var del dog ikke nok, hun maalte ogsaa tilfredsstille sin Tids Krav deri, at frembringe et Værk, som nu netop faldt i dens Smag. Alverden sværmede dengang for hvad kinesisk var: kinesisk Etikette, kinesiske Møbler, kinesisk Porcellæn, kinesiske Templer. Vi behøve blot at erindre om den kinesiske Fest paa Drolningholm i Sverige, da Adolf Frederik overraskede sin Dronning med Kina, det lille kinesiske Slot, som han i al Hemmelighed havde ladet opstille i Slotsparken (August 1752). Nuvel, de moderne kinesiske Lyster maalte naturligvis ogsaa her ske deres Fyldest, og der rejste sig el Slot, som »efter kinesisk Art og Smag var meget smukt dekoreret«. Det blev opført ovre paa Skrænten i Haven ligeoverfor Slottet i Aarene 1745—46, havde en Længde af 147 Alen, 10 Skorstene og Vinduer til begge Sider. Men det var en saare hæslig Bygning, og det var Synd at sige, at den kaldtes frem under milde Varsler: det var netop, som Egnen her omkring i høj Grad var ødelagt og forarmet paa Grund af mislykket Iløst og Sygdom blandt Kvæget. Bønderne, der sukkede under et strengt Hoveri, førte under Forbandelser og Taarer Emnet hid til dette sørgelige Lystslot. Men en Tak skylder dog Frederiksborg Kristian den Sjettes Minde for den Omhu, med hvilken det store prægtige Porttaarn, der under ham var faldefærdigt, blev istandsat; thi med den største Skjønsomhed foretoges denne gjennemgribende Restauration, saa at det traadte frem i al sin Oprindelighed. Kun paa Kransen med den af Povel Badstüber i Aarel 1733 forfærdigede Krone øverst paa Spiret kom Kong Kristian Vis Navnetræk til at staa og staar der den Dag idag — et af de faa Vidnesbyrd om hans Bygningsværker, der have naaet vore Dage. — Efter Kristian VI opholdt de kongelige Familier sig sjelden i længere Tid ad Gangen paa Slottet. Det oplod nu nærmest kun sine Haller til Hofbrug, naar Kongerne skulde salves og krones — (Frederik V og Dronning Louise d. 4 September 1747; hans anden Dronning Juliane Marie d. 8 Juli 1752; Frederik VI og Dronning Marie Sofie Frederike d. 31 Juli 1815, og Kristian VIII og Dronning Karoline Amalie d. 28 Juni 1840. Kristian Vlls og Dronning Karoline Mathildes Salving foregik derimod i Kristiansborgs Slotskirke, den Iste Maj 1767, »til Hovedstadens Almue uddeledes ved denne Lejlighed Steg, Brød, Viin, Klæde og Penge. Bønderne paa Kjøbenhavns Amt fik en varigere Gave i Kongens Skøder paa de af dem beboede Gaarde«) — samt under de aarlige store