Frederiksborg
Sex Farvetryksbilleder Efter Malerier Af Heinrich Hansen Og C. S. Købke

21 Kort Tid derefter gjæstedes Frederiksborg atter af en Konge; Karl den Tolvte var med sine 12000 Svenskere landet paa Sjælland den 4de August 1700 og fik Lyst til med egne Øjne at overtyde sig om Sandheden af den megen Tale om det skjonne Slot; han begav sig derfor derhen, men inkognito, og er visselig nok kommen til Overtydning om Krønikernes Paalidelighed. Lang Tid har han imidlertid ikke havt dertil; thi som bekjendt maatte Danmark allerede den paafølgende 18de August i største Skynding afslutte Freden i Travendal, og Kong Karl fik da snart travlt andensteds. Vi have forøvrigt naaet det Tidspunkt, da Frederiksborg undergik de største Forandringer. Hvormeget man mi end med Grund maatte sukke derover, maa man dog sige, al Meget af, hvad der nu kunde forekomme som en Vandalisme, tildels finder sin Undskyldning i den forandrede Tidsaand. Hoflivet havde jo efterhaanden antaget helt andre Former. Kristian IVs Tid, der endnu ligesom havde havt et Anstrøg af Riddertiden med dens Alvor, dens Simpelhed og Strenghed, kunde vel finde sig tilrette i de lave og alvorlige Rum, men den var afløst af en Tid, i hvilken Etiketten, Galanteriet og finere afslebne Sæder gjorde sig gjældende og stillede mangehaande For- dringer til en yppigere Bekvemmelighed. Livet i Syden, der tidligere var som en Klang i det Fjerne, sendte sine Strømninger ind over Nordens Enemærker, og de Toneangivende følte sig tiltalte deraf. Dette var da navnlig Tilfældet med Frederik den Fjerde, hvis Kunstsmag i høj Grad var paavirket af, hvad han ved længere Ophold i Italien og andre sydlige Lande her havde set og opfattet, og snart lod han dette komme frem i de Bygninger og andre Mindesmærker, han kaldte tillive i sit Land. Ogsaa Frederiksborg skulde give Vidnesbyrd i saa Henseende; thi vel vides det, at han ikke havde større Omhu for hvad der hørte til det gamle Slot, end at det f. Ex. med Sikkerhed antages, at den herlige Neptunsbrønd under ham er gaaet tilgrunde, da den fra Slutningen af Kristian Vs Tid af ikke mere omtales, men da han dog oftere residerede paa sin Oldefaders Borg, var han, navnlig efter sin Hjemkomst fra Italien (1709), betænkt paa her at indrette sig hyggeligt efter sin egen Smag, dengang han blandt Andet opførte Spejlgalleriet, hvis ene Længdevæg han prydede med historiske Billeder, medens den modsatte var beklædt med slebet Spejlglas, og de pragtfulde Haveanlæg paa Terasserne Nord for Slottet, der skyldes ham, vidne da ogsaa om, at han har anset denne Plet for skjøn og værdig nok til at prange med et af Havekunstens Storværker; saaledes kunde nemlig tilvisse disse hans Anlæg kaldes, om de end som el Foster af en hel moderne Smag ikke stode i Harmoni med Slottets og dets øvrige Omgivelsers Karakter. For at vinde Plads lod han i Aaret 1719 Sparepenge nedrive; denne Bygnings Materiale agtede han at benytte til det senere Fredensborg, hvis Opførelse han allerede dengang havde paatænkt. Og nu skabtes under Ledelse af den for Kanalanlæget imellem Arresø og Roskildefjord (1716) bekjendte Major Eberlin von Feridin hine mægtige 6—7 Alen høje Terrasser, der i Forbindelse med de lange skyggefulde Alleer, de frodige, klippede Hækker, Blomsterpartierne, de grønne Plæner o. s. v. gjorde denne Have til en af Nordeuropas skjønneste. Hvad der dog skulde give den største Pryd, vare de mærkelige Vandværker, hvortil Hofbygmester Krieger havde givet Tegningen. Ifølge denne skulde det Hele bestaa af »det øverste Ovalbassin, to Kaskader og tre Kanaler«. Disse Vandværker, af hvilke en Del vel kom frem i Overensstemmelse med den givne Plan, tabte dog meget snart, nærmest paa Grund af Mangel paa det fornødne Vand, deres Betydning og bleve saa lidt efter lidt aldeles opgivne. Det hele Haveanlæg fuldendtes i Aaret 1726. — Som et lille historisk Træk fra Frederik IVs Tid fortjener at anføres, at Peter den Store under sit Ophold i Danmark 1716 engang gjæstede Slottet med sin kongelige Vært og Forbundsfælle. Det har tilvisse saaret denne kunstelskende Herres Hjerte dybt, da den russiske Selvhersker med sit Sværd huggede det bekjendte Hul i Bedekammerets prægtige Mosaikborde, blot for at kunne overtyde sig om, at Pladen var af Sten og ikke malet! En af de vigtigste historiske Begivenheder, der overhovedet knytte sig til Frederiksborg, forefaldt forøvrigt under Frederik den Fjerde, idel Fredslutningen, der endte den nordiske Elleveaarskrig, undertegnedes her den