Frederiksborg
Sex Farvetryksbilleder Efter Malerier Af Heinrich Hansen Og C. S. Købke

20 af enkelte Værelser. Men det var nye Moder, som nu droge ind i Borgen. Store Plafondmalerier med brammende allegoriske Fremstillinger, sigtende til Kongens Forherligelse, yppigt Stukkaturarbejde, »lidt Forgyldning og meget Hvidt« udgjør det Karakteristiske ved hans Tids Stil. En god Forestilling om den kunne vi danne os af Konsejl- salen, (som Audienssalen nu kom til at hedde), hvis nuværende Udsmykning omtrent skriver sig fra 1679. Den store rummelige Sal faar sit Lys igjennem en Kuppel og 9 paa alle Sider anbragte Fag Vinduer, hvorfra haves skjønne Udsigter, især den ud ad Fredensborgvejen. Væggene ere prydede med legemstore Billeder af de olden- borgske Konger indtil Kristian V, samt nogle Prinser fra dennes Tid; over disse Portræter og Vinduesbuerne ere anbragte 10 Billeder med Fremstillinger af Sejrvindingerne i den skaanske Krig; Loftets Planfondmalerier fremstille de forskjellige Verdensdele; Gulvet er af blanke Marmorlliser og ligefor Indgangen pranger midt paa Væggen den søjlesmykkede Kamin med Kristian Vs Portræt i en forgyldt Medaillon. Læg nu hertil den øvrige rige Ornamen- tering i Stuk, Forgyldning o. s. v., og man vil tilvisse modtage Indtrykket af noget vist Glimrende og Iøjnefaldende, men sammenlignet med de bedre arkitektoniske Mindesmærker fra Kristian IVs Tid — om hvilken Dalen i Smag og Kunst vidner da ikke dette Enevældens Foster! Fra denne Konges Tid daterer sig ogsaa Frederiksborgs Ordenskapel. Strax efter sin Tronbestigelse fornyede han nemlig Elefantordenen og indstiftede Dannebrogsordenen (o: dens Iste Grad, idet dens Udvidelse først skriver sig fra 28de Juni 1808. Dannebrogsordenen tildeltes første Gang den 12te Oktober 1671, Dagen efter Kristian Vs førstefødte Søn, Kronprins Frederiks Fødsel, og Ridderslaget gaves med stor Højtidelighed i Riddersalen paa Rosenborg til 19 Mænd, hvoriblandt Gritfenfeld og Kort Adeler.) Begge Ordeners Statuter stadfæstede Kongen den 1ste Dec. 1693, og han bestemte, at hver Ridder selv skulde lade sit Vaabenskjold male og indsende til Frederiksborg for at det kunde blive opbevaret i Slotskirken. Vaabenskjoldene bleve saa ophængte i Galleriets (Omgangens) Vinduesfordybninger, men efter Riddernes Bortgang ved Døden efterhaanden Hyttede ned i Rosen, hvorved da fremkom Kapellets eller de kongelige Riddervaabeners Iste og 2den Afdeling. Til Brug ved Ordensfesterne lod Kongen midt paa Galleriet opstille en Trone, der var prydet med Kuppel og guldbroderede Fløjlsdrapperier, ligesom Bagvæggen paa begge Sider af den blev behængt med rødt Fløjl. En egen Betydning fik endelig Frederiksborg i Kristian Vs Tid som vore Kongers Indvielsessted. Medens nemlig under de tidligere oldenborgske Konger Kroningen fuldbyrdedes i Frue Kirke i Kjøbenhavn (den første, Kristian den Forstes, 1449 ved Lunds Erkebiskop Tue, den sidste, Frederik den Tredjes, den 23de November 1648 ved Sjællands Biskop Dr. Brokmann), udførtes derimod Kristian Vs Salving, som Akten hed efter Souveræ- nitetens Indførelse, i Frederiksborgs Slotskirke den 7de Juni 1671, og her bleve da siden, paa en enkelt Undtagelse nær, de følgende Konger salvede. Den tørste Salving paa Frederiksborg gik imidlertid, i Forhold til tidligere og senere Tiders Festligheder, temmelig stille af; vel toges da første Gang de pragtfulde nyere Regalier (den lukkede Krone m. m.), i Brug, ligesom Sjællandsbispen, Dr. Vandal, holdt ikke mindre end tre lange Taler for Alteret, men Dronning Charlotte Amalie, der var reformert, blev ikke salvet med ham, og »Kongen holdt dette for en Devotionsakt og vilde derfor ikke have mange Ceremonier«. Det hedder da ogsaa om Indtoget i Kjøbenhavn den følgende Dag, at »Alting var stille,« ingen Penge bleve udkastede, intet Fyrværkeri afbrændt. — Desto større Pragt udfoldedes der paa Frederiksborg i Anledning af Frederik den Fjerdes og Dronning Louises Salving, som udførtes den 15de April 1700 af Sjællands Biskop, Dr. Bornemann. Da var der Sang og Klang og Alting straalede af Guld, Ædelstene og skinnende Farver. Den røde Fløjls Himmel, hvorunder Kongen gik, bares »af fire af de fornemste Gehejmeraader«, og Storkanslerens Frue og Dronningens Hovmesterinde bare dennes diamantbesatte Sølvstykkes Slæb. Ved Taffelet, hvor den kongelige Familie spiste alene, opvartedes Kongen af Hofkansleren, Dronningen af Generaladmiralløjtenanten, Prinserne Karl og Vilhelm og Prinsesse Sofie Hedevig af Kammerherrer, »af hvilke En og var Forskjærer.«