Frederiksborg
Sex Farvetryksbilleder Efter Malerier Af Heinrich Hansen Og C. S. Købke

FREDERIKSBORG FRA KONG FREDERIK DEN SIVENDES TRONBESTIGELSE o: til Branden den 17 December 1859. Den 20de Januar 1848 besteg Kong Frederik den Syvende, den oldenborgske Kongeslægts sidste Mand, sine Fædres Trone. Levende gjennemtrængt af sin Æts gamle Traditioner, nærede han tillige, en varm og inderlig Kjærlighed til sil Lands rige Fortid, og Alt, hvad der paa nogen Maade kunde tjene til dennes Forherligelse og bidrage til at løfte og styrke Følelsen for, hvad der var dansk, var vis paa under hans Øjne at finde Fredning og Beskyttelse. Det var derfor ikke underligt, at Frederiksborg, der var bygget af den af liam saa højt skattede Kristian IV, der rullede saa mange af Fortidens Billeder op for hans Sjæl og der laa omringet af Alt, hvad der i den danske Natur tiltalte ham mest — vildtfyldte Skove og fiskerige Søer, frodige, smilende Kornmarker og vel- byggede Bøndergaarde — maatte i en særegen Grad binde hans Hjerte til sig. Han kaarede da ogsaa snart dette Slot til sin Hovedresidens baade Sommer og Vinter, og han tilbragte nu gjennem en længere Aarrække her saa mange af sin betydningsfulde Kongetids Dage, at mangt et væsenligt Træk i hans eget Billede siden før bestandig er sammenvoxet dermed. Hvad der maatte ligge nær for den Konge, som nu valgte Frederiksborg til et stadigt Opholdssted, var, at raade Bod paa den forsømte Tilstand, hvori navnlig Slottets nærmeste Anlæg og Omgivelser efterhaanden vare komne. Saaledes skildres den lille Dyrehave i Frederik Vis Tid:.... »Naturen, uskjøttet og fri for Kunstens Tvang, gjennem Aarhundreder ligesom overladt til sig selv, har dannet et Øde og Virvar .... Derfor er nu Alt her saa tyst og stille, ikkun udtørrede Grave og dyndfulde sivbegroede Moradser vidne om et prægtigt Anlæg, om fiskerige Damme og smilende, spejlklare Indsøer.« Det var Frederik Vlfs Glæde at forskjønne denne Natur og bringe Fortidens Forsyndelser i Forglemmelse. Tidlig og silde færdedes han ude; han jog i Skoven og han fiskede i Søen, ikke blot i den store Slotssø, men ogsaa i de smaa Søer ved Badstuen, der under ham atter bleve udgravede, efter at de saalænge havde ligget udtørrede, fyldte med Dynd og Siv. I den ene af disse Søer lod han af Fyldet opdæmme en 0; her blev der plantet Træer opad Skrænten, hvorpaa opførtes en Fiskepavillon i Schweitsserstil. Nu spillede atter det klare Vand om den skovgroede Landtunge med Badstuen og Dag for Dag spejlede denne sig smukkere deri; thi dens Istandsættelse, der blev foretaget med stor Skjønsomhed og Sag- kundskab, var et af Kong Frederiks Yndlingsforetagender. Dette lille Miniaturslot skriver sig, som ovenfor berørt, fra Frederik Ils Tid; da skal Trappetaarnet paa Midten have havt Spir, og paa Siderne var Bygningen dengang prydet med Springvande. Det er opført af røde Teglsten, er paa to Stokværk, har en Længde af 40 Alen og en Brede og Højde al omtrent 20 Alen. I Tidernes Løb undergik det Indre betydelige Forandringer. Den