Frederiksborg
Sex Farvetryksbilleder Efter Malerier Af Heinrich Hansen Og C. S. Købke

26 egenlige »Badstue«, som var i underste Stokværk, blev dog først nedlagt 1794; ifølge en Rentekammerordre af 30te August d. A. aftoges Tinbeklædningen, som med de tre Badekar tilsammen ved Auktionen viste sig at veje 12 Skpd. og 12 Lpd. — Nu staar Badstuen, istandsat fra øverst til nederst, som et herligt Billede fra gammel Tid; thi ethvert Rum er ikke blot prydet med Tapeter, Maling, Udskjæring m. m. i Overensstemmelse med den Tids Karakter, som Bygningen skylder sin Tilblivelse, men det er tillige forsynet med dertil svarende, passende Møbler, hvoraf llere endog fra den oprindelige Bygherres Tid. — I Kristian l\s Staldbygninger lod Kong Frederik indrette nogle Værelser, til Afbenyttelse, naar han om Sommeren fiskede i Haven fra Lysthuset mellem de to Broer over til Lystskoven. Medens saaledes Slottets udvendige Omgivelser skiftede Udseende, beholdt det ind- vendig væseidig den Skikkelse, det havde faaet under Kristian VI. At der hist og her forandredes Et og Andet med Hensyn til Værelsernes Dekoration og øvrige Indretning nu, da de saa tidt toges i Brug, navnlig om Vinteren, er imidlertid en Selvfølge. Den 7de August 1850 var Frederik VII i Frejderiksborgs Slotskirke af Sjællands Biskop J. P. Mynster bleven viet til venstre Haand til Grevinde Louise Kristine Danner. Prinsessefløjen, der tjente Kongens Gemalinde til Beboelse, modtog da nogen Udsmykning; navnlig bleve de navnkundige Tapeter, der oprindelig havde prydet Dansesalen, men siden Aaret 1775 for bestandig vare henlagte, tagne frem paany og Badstuen. ■ anbragte i de Værelser, der stødte op til den saakaldte Valdemarssal. Da de nu ikke altid passede til Væggene, men undertiden ved Ombøjning og Lignende maatte lempes efter dem, maatte de jo lide endel, ligesom de ved at lastslaas her allerede saa at sige indviedes til den Undergang, der destoværre snart forestod dem. Disse Tapeters Historie var i det Hele taget ret mærkelig. Som fortalt i forrige Afsnit, skulde de ifølge en hemmelig Artikel i Roskildefreden have været overstrøgne. Det bleve de nu imidlertid ikke, og 10 Aar derefter (1668) vare de ophængte i Riddersalen. Da vilde Skjæbnen, at den svenske Rigsraad Claus Rålamb besøgte Slottet og fik dem at se. Strax indløb der en Klage fra ham til Sveriges Ministerresident i Kjøbenhavn Gustaf Lilliecrona, som atter klagede til Statholder Gabel over denne Fornærmelse — og de bleve da skyndsomst lagte tilside! — Ved Tanken om den Ulykke, der skulde ramme de mange Kunstværker, paatrænger sig uvilkaarlig det Spørgsmaal, hvorfor det ikke tidligere toges under Overvejelse, for Exempel da Frederik VI oprettede det kronologiske Portræt- galleri, om det overliovedet var vel betænkt, til et sligt Nationalmusæum at vælge et Sted, der endnu bestandig, i al Fald periodevis (ved Kroningerne, i Jagtliden o. s. v.), afgav Beboelse for en stor Mængde Mennesker og altsaa let kunde udsættes for Tilintetgjørelse ved lldsvaade. — Frederik Vll interesserede sig, som bekjendt, varmt for den nordiske Oldgranskning; dette hang sammen med hele den inderlige Kjærlighed til dansk Nationalitet, hvoraf han besjæledes, og var ikke en flygtigt opblussende