Frederiksborg
Sex Farvetryksbilleder Efter Malerier Af Heinrich Hansen Og C. S. Købke

Reformationens Indførelse i den første Halvdel af det I (ide Aarhundrede betegner et mærkeligt Vende- punkt i vort Fædrelands Samfundstilstande. Den almægtige katholske Kirke, der havde hentet sin Indflydelse ikke blot Ira et uindskrænket Herredømme over Sjælene, men ogsaa fra de største timelige Goder: en alt Andet over- skyggende ydre Glans og Rigdomme, der i Aarhundreders Løb havde sammendynget sig i Kirkers og Klostres Skatkamre, var som med eet Trylleslag kastet til Jorden, og i dens Sted hævede sig i Ydmyghed en Kirke, hvis Repræsentanter ikke længer vare Statens Herrer, men dens Tjenere, og nu nærmest maatte søge Hæderen ved at virke i Stilhed lor at Sandhedens Livskorn kunde skyde frem rent og ublandet, i Stedet for, som hine mægtige Prælater, selv at bramme i Sollyset og være Gjenstand for Mængdens Underdanighed og 'l’ilbedelse. Men Folgen af denne Omskitten var da blandt Andet ogsaa, at mange af de Opgaver, der tidligere nærmest paahville Gejstligheden som en Samling at Rigets egenlige Stormænd og, hvad der heller ingenlunde maa lades ude af Betragtning, som de vigtigste, ja saa at sige de eneste Udøvere af Aandens Gjerning, som Hovedbærerne af al Videnskab og Kunst, maatte gaa over paa flere Hænder, og da navnlig tilfalde Adelen, der løftede sig over den katholske Kirkes Ruiner til en hidtil ukjendt Magt og Storhed og nu uden nogen jevnbyrdig, endsige overlegen, Medbejler traadte frem i Forgrunden. Kirken havde bavl omtrent en tredje Del af hele Landets Jordegods i sin Besiddelse; over Halvdelen deraf gik nu over i Hænderne paa Adelen, medens det Øvrige inddroges under Kronen. Men selv af Krongodset gled lidt efter lidt en stor Del over i Førstnævntes Eje, der jo nu ikke tænkte paa Andet end paa at faa sine Godser alrundede og derfor paa alle Maader, ved Gaver, ved Kjob og Mageskifter o. s. v., søgte at naa sit Maal, og i en forunderlig Grad havde Lykken med sig. Men det skal indrømmes, at den dog ikke fortabte sig i blot materiel Livsnydelse, at der til Glansen af Rigdom tidt føjedes en Anseelse, der straalede fra en varm Interesse for aandelige Sysler, fra Tapperheds og ridderlige Idrætters Berømmelse, og det skal visselig altid regnes den Tids danske Adel til Hæder, at gjaldt det end, at der ogsaa i den fandtes »braadne Kar«, saa talte den dog mange Navne, til hvilke der knytter sig uforgængelig Ære. Thi var den sig sin Magt bevidst, ofte til Kval og Kvide for de lavere stillede Stænder, saa var der i al Fald Mange blandt dens Medlemmer, som havde Øje for, at store Rettigheder afføde store Forpligtelser. Ved Rejser i Udlandet og Ophold ved fremmede Hoffer og Universiteter forfremmedes de unge Adelsmænd i Høviskhed og fine Sæder; deres aandelige Synskreds udvidedes og deres Sans for det Skjønne vaktes og næredes, saa at de efter Hjemkomsten til Fædrelandet optraadte som varme Yndere og Befordrere af Kunst og Videnskab, ja mangen Gang endog tillige selv som heldige Dyrkere deraf. Et mærkeligt og storslaaet Tegn paa Adelstandens nysvundne Betydning er den Mængde stolte Borge, vi paa dette Tidspunkt se rejse sig rundt omkring i hele Riget paa dens Bud. At Danmark henimod vor Middel- alders Slutning ogsaa kunde fremvise mægtige verdslige Borge, der med Hensyn til Størrelse og pragtfuld Udsmyk- ning ikke gave Udlandets Høvdingesæder meget efter, er vel en bekjendt Sag; vi behøve blot at minde om Kong