(1 H. E. = 1 Centner Kornværdi) pr. Td. Ld. Ager og Eng.
1875 opgøres Høsten til en Værdi af ca. 300 Miil. Kr. for-
uden Halm.
Landbrugsredskaberne vare faa og tarvelige. Den
gamle' Hjulplov kunde endnu træffes i Brug, om end som
Rege] afløst af Svingploven. Svenskharven og den gamle dan-
ske Harve, ofte daarligt byggede, udgjorde i Forening med faa
„skotske Harver" denne Gruppe af Redskaber. Saamaskiner,
Mejemaskiner, Tærskemaskiner osv. begyndte at holde deres
Indtog i Landbruget, men endnu saaedes den allermeste Sæd
med Haand, høstedes med Lee og tærskedes med Plej]. Damp-
kraften havde man endnu knapt begyndt at tage i Brug som
Landarbejdskraft, Vindkraften udnyttedes ikke, og elektrisk
Arbejdskraft var ukendt og uanet.
Husdyrholdet udgjorde i „samlet Kreaturstyrke" ca.
2^2 Mili. Stkr.; heraf Hornkvæget ca. 1.125.000 Stkr. For
hver 1000 Tdr. Ld. Ager og Eng var den samlede Kreatur-
styrke ca. 550 Stkr. Husdyrbruget var som Helhed ret eksten-
sivt, og kun smaa Mængder af Husdyrprodukter udførtes. Netto-
udførselen af Smør indbragte ca. 4 Mili. Kr., af Okser og Faar
samt Kød og Kødvarer ca. 4 Miil. Kr., af Svin og Flæsk ca.
2^2 Mili. Kr., af Heste ca. 1 Miil. Kr. Af Kornvarer udførtes
for ca. 30 Mili. Kr. Indførselen af Kornvarer og Foderstoffer var
ubetydelig. Den samlede Overskudsudførsel af Landbrugspro-
dukter repræsenterede lidt over 50 Miil. Kr.
Arbejdet for at tilvejebringe en forbedret, virkelig rentabel
Husdyrbestand var endnu i sin Begyndelse, Fodringen knap,
og Mælkeribruget primitivt. Navnlig i de talrige smaa Land-
brug fik man som oftest intet nævneværdigt Udbytte af Kvæg-
besætningen udover Husholdningens Forsyning.
Landmændene arbejdede i Hovedsagen enkeltvis. Sam-
virk en var lidet fremtrædende, og Andelsforetagender var saa
godt som ukendt. Der bestod 45 landøkonomiske Selskaber
og Foreninger. Foreningslivet og Foreningsvirksomheden var
dog kun svagt udviklet og naaede navnlig kun i ringe Grad
ud til det store Tal af mindre Jordbrugere.
Teoretisk Bistand var kun i meget ringe Grad for-