Foredragssalen.
XIII. København 1863—1906.
Ved Kong Christian IX’s Regeringstiltrædelse i Slutnin-
gen af 1863 boede dei i det Kompleks, man i vore Dage be-
tegner som København, ø: selve Staden, de indlemmede Di-
strikter, Frederiksberg og Gentofte—Ordrup, omtrent 186,000
Mennesker, medens Indbyggertallet paa det samme Omraade
ved Kongens Død i 1906 var ca. 5^5,000. Af Indbyggertallet
boede 1863 i Forstæderne Nørre-, Øster- og Vesterbro ca. 25,000,
medens de samme Bydele ved Folketællingen 1906 husede
ca. 232,000 Mennesker. Frederiksberg havde i 1863: 8164
Beboere, i 1906: 87,594.
Disse Tal illustrere i Virkeligheden Hovedstadens Udvikling
i det nævnte Tidsrum. En saadan Befolkningstilvækst kræver
jo paa alle Punkter en tilsvarende Udvikling af alle en Bys
Institutioner, og Forskellen mellem da og nu er ogsaa paa
alle Omraader haandgribelig. Nedenstaaende lille Oversigt
søger kort at skitsere Hovedpunkterne.
Begyndelsen til, hvad man kunde kalde Københavns mo-
derne Udvikling, ligger paa adskillige Punkter før Kongens
Regeringstiltrædelse. Hovedstadens Forsyning med Gas var
allerede begyndt 1857, Vandværket var anlagt 1860. Den
første Sporvejsforbindelse fra Frederiksberg Allé til Tromme-
salen var aabnet den 22. Oktober 1863, Jærnbanen fra Køben-
havn til Klampenborg den 22. Juli samme Aar. Den nye
Ordning af Københavns Politi var traadt i Kraft kort Tid før
Frederik den 7des Død, og Gammelholms Bebyggelse var be-
gyndt 1861.
Den Begivenhed, der for Københavns Vedkommende i
Virkeligheden betegner det største Gennembrud, det, der danner