møder 1 de kunstigt klippede Buskadser. Selve Naturen tog de
nemlig til Hjælp ved at omforme deres Haver efter den herskende
Smagsretnmg, og yndefulde smaa Templer, Søjlepavilloner og Mar*
morbænke med Urner kan vi endnu beundre i gamle Haver fra
den lid. Et særlig yndet Motiv i Kunstindustri var Gitret om.
vundet med Ranker, men Hovedornamentet var dog Muslings
skallen »la rocaille«, hvoraf Benævnelsen Rokoko er kommen.
Itølge den Bølgegang, vi først omtalte, trættedes imidlertid Øjet
erternaanden ved denne yppige Stilart, og Smagen drejede paa
ja ™rn ydre TlldraSelse- Den romerske By Pompeji,
der Aar 70 før Chnstus var bleven ødelagt ved et Udbrud af Vub
kanen Vesuv, blev udgravet, og de mange skønne antike Ting kom
ror Dagens Lys. Motiver og Tegninger bragtes til Paris og derved
ændredes den herskende Smagsretning.
LOUIS SEIZE
Den saakaldte Louis seize Stil (Ludvig den 16de) er maaske en
a de skønneste Stilarter, der nogensinde har været til, fordi den
endnu indeholder Rokokoens lette Ynde, men med de renere
Linjer, som den sig nærmende KlassicismeÆorgudelse lagde i Sma*
gen. Som Ornamenter fra den Tid kendes særlig Medaillonen, Sløj,
en og Guirlanden af Laurbær, altsammen klassiske omformede
Motiver.
Endnu sad Letsindigheden til Højbords, men Skyerne trak op
og inden lang Tid udbrød den franske Revolution. Slottene plyrJ
dredes og brændtes, og de herskende Ideer om Ligestilling for.
aarsagede den heraf uundgaaelige Nedgang i Luksus og Skøn*
edsdyrkelse. Denne folkelige Republik satte sig den strengeste
romerske Statsform som Mønster og dyrkede dens dekorative Mos
tiver indtil Overdrivelse.
5