jævnt kornet. Hvis man nu
gav Pladen Farve og lod den
gaa gennem Pressen, vilde
man faa et helt sort Aftryk.
Men den kunstneriske Del af
Arbejdet staar tilbage. Med
Skrabestaal og Polerestaal
lister man Billedet frem, idet
man fjerner mere eller min-
dre af Pladens Korn, efter-
som man vil have Partierne
mere eller mindre lyse. Man
former og modellerer altsaa
ikke som ved det egentlige
Kobberstik med Linier og
med Mørke i Lys, men med
Flader og med Lys i Mørke.
Endnu en enkelt af „Dyb-
trykningens" mange Frem-
gangsmaader skal nævnes,
den saakaldte Stylografi. Her
tegnes i et tykt Lag Grund,
som er gjort ledende ved, at
der er strøet Sølvstøv paa;
derover tages en galvanisk
E.Krause: Nikolaj Taarn. Radering
Udfældning, paa hvilken Linierne, Kunstneren trækker med Tegnestiften
(græsk „Stylos"), kommer til at staa ophøjede, og over denne igen en an-
den, hvor de staar fordybe-
de, Med denne sidste Plade
trykkes da som med en ra-
deret,
I Modsætning til de nævn-
te Kunstformer er Træsnittet
(Xylografi) Højtryk. Kunst-
neren overfører Tegningen
paa den kriderede Træplade
(„Klodsen11, „Stokken") og
skærer derpaa med Kniv og
Gravstik Træet bort mellem
Linierne, saa disse kommer
Arvid Aae: Landsby. Radering
til at staa hævede over Grun-