Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

5 fremmet, overlegen Maskinteknik sagtens kunde tage det op med Fastlandets kunstigt fremavlede, drivhusmæssigt opelskede Industri. Alle som én Mand stillede sig nu i England det klart bevidste Maal at skabe sig en monopoliseret Stilling paa Fastlandets Marked, og som et berømt Parlamentmedlem, Brougham, udtrykte sig, gjaldt det derfor om »at kvæle Kontinentalfabrikerne i Svøbet.« Alene de uhyre Varelagere, der havde ophobet sig under Spærringen, og som nu maatte sælges saa at sige å tout prix, vare tilstrækkelige til at aabne en overvældende Konkurrence med de europæiske Industrier, og Følgen af alt dette var altsaa, at man fra Englands Side søgte at oversvømme det øvrige Europa med engelske Fabrikvarer til rene Spotpriser. Dette System stødte imidlertid paa uoverstigelige Hin- dringer i Frankrigs, Ruslands og Østerrigs næsten prohibitive Toldlovgivning, men til Gjengjæld lod det sig paa det for- træffeligste gjennemføre i Tyskland. Dette Riges Toldforhold dannede paa hint Tidspunkt et om muligt endnu mer broget Billede end dets politiske Forhold. En Mængde store og smaa Stater laa spredte mellem hverandre, og ikke alene havde ethvert af de tyske Forbundslande i Kraft af sin Herskers nu befæstede Souverainitet sin Toldlinie, men inden- for en og samme Stat var der atter ofte talrige Toldlinier.. Preussen havde saaledes ikke mindre end c. 60 Toldlinier,, hver med sit særlige Toldsystem, hvoraf det ene var yderst forskjelligt fra det andet. Land var skilt fra By, Provins fra. Provins, og medens i nogle Provinser Indførslen af fremmede' Varer var tilladt, var den i andre fuldstændigt forbudt. I de vestlige Provinser, Westphalen ogRhinpreussen, samt i Sachsen, betalte den fremmede Vareindførsel ingen eller kun ubetyde- lige Afgifter, i Schlesien var der et legalt Forbud, der faktisk altid blev omgaaet, medens der i de øvrige østlige Provinser i Almindelighed var en urimelig høj Told. Samtidigt med at