Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

Forfatter: Julius Schovelin

År: 1888

Forlag: Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 119

UDK: 337

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 140 Forrige Næste
117 sidigt er vanskeliggjort paa forskjellige Punkter. Alt sligt maa naturligt falde bort mellem toldforenede Lande. Som den tyske Toldforenings Historie viser, tør endelig heller ikke en mulig Stagnation i Udenrigshandelen kort efter en Toldunions Ikrafttræden antages at holde sig ret længe. Den kraftige Udvikling af al Produktionsvirksomhed, som Toldforeningen vil bevirke, kan ikke andet end hurtigt skabe ny Eksport og forøge den, der allerede er for Haanden, lige- som ogsaa Forsyningen med saadanne udenlandske Varer, der ikke konkurrere med Landenes egne Frembringelser, efter- haanden vil stige med den forøgede Velstand. At der allerede er god Grund at bygge paa og Stof nok til rig Udvikling beviser alene den nuværende Omsætnings Størrelse og den stadige Tilvækst i de senere Aar. — Sær- ligt for Skibsfartens Vedkommende skulle vi henvise til den i Bilagene meddelte Oversigt over den skandinaviske Skibs- fart i 1885. Ved den ovenstaaende Undersøgelse er der for intet af Landene taget særligt Hensyn til Produkter af indenlandsk Tilvirkning i den Forstand, hvori Mellemrigsloven nu skal forstaaes, fordi man ikke kan erkjende denne Begrænsning af en eventuel Toldforenings-Overenskomst for nødvendig eller blot hensigtsmæssig. Vi have ovenfor berørt, hvilke Misbrug den har gjort mulig, og at dette har ført til en be- sterntere Fortolkning. Denne er imidlertid ganske unaturlig. Nu til Dags er man dog kommet ud over den Betragtning, at en Produktion kun skulde foreligge, hvor et Raastof er draget frem. Det, som det kommer an paa, er, om der er skabt nye Værdier. Men selv den ringeste Bearbejdelse af en Vare, end sige da en saadan som Formaling af Korn, giver