Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

Forfatter: Julius Schovelin

År: 1888

Forlag: Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 119

UDK: 337

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 140 Forrige Næste
118 dog ubestrideligt det. fremkomne Produkt en større Værdi, og denne Værdiforøgelse skyldes netop det paagjældende Lands »indenlandske« Tilvirkning. Naar man derfor ikke vil gjøre Skridtet fuldt ud og overhovedet forbyde alle Varer af udenlandske, toldpligtige Stoffer, hvad der unægteligt ogsaa vilde forringe Lovens Værd ganske betydeligt, saa er det fuldstændigt vilkaarligt at udpege visse Arter af Bearbejdel- ser og stemple dem som »ikke-indenlandske«. Ganske vist maatte den hidtige Trafik stoppes, fordi den forrykkede Lan- denes gjensidige Konkurrencebetingelser; men Fejlen er dog aabenbart ikke at søge i, at Formaling i Grunden ikke er nogen egentlig indenlandsk Tilvirkningsproces, men simpelt- hen deri, at de to Landes Toldtarifer ere forskjellige. En Korrektur paa dette Punkt vilde føre ud over alle Vanskelig- heder. Der er derfor næppe nogen Grund til at begrænse sine Bestræbelser for en Toldunion til en Udvidelse af Mel- lemrigsloven til Danmark — uden maaske et rent opportu- nistiske Hensyn, at andet og mere ikke straks lod sig sætte igjennem i et givet Øjeblik. Paa Sagens nuværende Standpunkt ligger imidlertid dette Hensyn aldeles ikke for i Debatten. Langt større Vanskeligheder for en Toldforenings Dan- nelse vil utvivlsomt den finansielle Side af Sagen volde. Dette gjælder navnlig, som mange Gange paavist, for Norges Vedkommende. Sandsynligvis er der her intet andet at gjøre end til en Begyndelse at udskille de store Finanstoldsatser og gjøre de paagjældende Artikler til Gjenstand for Over- gangsafgifter efter den tyske Toldforenings Mønster. løvrigt skal man ikke komme ind paa dette Moment, ej heller paa det dermed i Forbindelse staaende Delingsforhold for Fælles- indtægternes Vedkommende, da disse Forhold fornylig ere bievne behandlede i Rubins Afhandling og ikke her ligge særligt for.