Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling
Forfatter: Julius Schovelin
År: 1888
Forlag: Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 119
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Raastoffer derimod saa vidt muligt skulde være fri eller kun
belagte med en ringe Afgift. Al Transit skulde lettes, Tolden
bestemtes for hver enkelt Vare og sattes efter Maal, Vægt
eller Stykketal og ikke efter Værdi.
Det kan allerede paa dette Sted bemærkes, at i Følge
den i Loven selv derom trufne Bestemmelse blev Tarifen
revideret i Oktober 1821, og ved denne Revision sattes der
ensartede Toldsatser for hele Kongeriget under ét — baade
den vestlige og den østlige Del — og den tidligere »Indførsels-
told« og »Forbrugsafgift« bleve slaaede sammen til en eneste
»Eingangszoll«. Den saaledes reviderede Toldlov af 1818
har siden hen i sin Form og Indretning dannet det ufor-
andrede Grundlag for alle senere Tarifer i Preussen og Told-
foreningen.
Lovens Princip er altsaa Handels frihed. Den letter
Omsætningen i selve Landet ved at lade de indre Toldskranker
falde og etablerer helt og uforbeholdent den indbyrdes Kon-
kurrence mellem Landets egne. Den letter Omsætningen ud
ad til ved at ophæve alle Forbud og som Regel kun paa-
lægge moderate Toldsatser. Den udelukker saaledes ikke som
Forbudssystemet den udenlandske Konkurrence; den aabner
den tvært imod Døren, men samtidigt gjør den det muligt
for den indenlandske Industri at konkurrere med den
udenlandske paa sit eget Marked. Netop at gjøre Konkur-
rencen mulig, at skabe en effektiv Konkurrence, var efter
Lovgivernes Opfattelse den sande Handelsfriheds Princip.
Konkurrencen skulde være den gavnlige Spore til Fremgang,
den naturlige Opmuntring til Kappestrid og Bevægelse og
ikke som et Medusahoved forstene al Indlandets industrielle
Liv. Hvad der skulde undgaaes var Monopolet, som i de
store Stater skabes ved Forbudssystemet, i de smaa Stater
ogsaa ved en blot og bar Beskyttelse, fordi Afsætningsfor-
holdene her ere for smaa til, at der kan udvikle sig en inden-