Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

Raastoffer derimod saa vidt muligt skulde være fri eller kun belagte med en ringe Afgift. Al Transit skulde lettes, Tolden bestemtes for hver enkelt Vare og sattes efter Maal, Vægt eller Stykketal og ikke efter Værdi. Det kan allerede paa dette Sted bemærkes, at i Følge den i Loven selv derom trufne Bestemmelse blev Tarifen revideret i Oktober 1821, og ved denne Revision sattes der ensartede Toldsatser for hele Kongeriget under ét — baade den vestlige og den østlige Del — og den tidligere »Indførsels- told« og »Forbrugsafgift« bleve slaaede sammen til en eneste »Eingangszoll«. Den saaledes reviderede Toldlov af 1818 har siden hen i sin Form og Indretning dannet det ufor- andrede Grundlag for alle senere Tarifer i Preussen og Told- foreningen. Lovens Princip er altsaa Handels frihed. Den letter Omsætningen i selve Landet ved at lade de indre Toldskranker falde og etablerer helt og uforbeholdent den indbyrdes Kon- kurrence mellem Landets egne. Den letter Omsætningen ud ad til ved at ophæve alle Forbud og som Regel kun paa- lægge moderate Toldsatser. Den udelukker saaledes ikke som Forbudssystemet den udenlandske Konkurrence; den aabner den tvært imod Døren, men samtidigt gjør den det muligt for den indenlandske Industri at konkurrere med den udenlandske paa sit eget Marked. Netop at gjøre Konkur- rencen mulig, at skabe en effektiv Konkurrence, var efter Lovgivernes Opfattelse den sande Handelsfriheds Princip. Konkurrencen skulde være den gavnlige Spore til Fremgang, den naturlige Opmuntring til Kappestrid og Bevægelse og ikke som et Medusahoved forstene al Indlandets industrielle Liv. Hvad der skulde undgaaes var Monopolet, som i de store Stater skabes ved Forbudssystemet, i de smaa Stater ogsaa ved en blot og bar Beskyttelse, fordi Afsætningsfor- holdene her ere for smaa til, at der kan udvikle sig en inden-