Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

7 bestemt ønskede at bryde med det attende Aarhundredes colbertistiske Toldpolitik, medens de dog samtidigt fuldt vel indsaa Faren ved, med doktrinær Ringeagt for de givne reale Forhold, at kaste sig fuldstændigt i Armene paa den fri Konkurrences System. Frugten af den preussiske Regerings Overvejelser var da den ny Toldlov af 26de Maj 1818, hvis temmelig uventede Fremkomst vakte levende Opmærksomhed og stor Bekymring til beggeSider. Den Industri, der kom i Ly af Loven, frygtede for, den var for liberal; det Tyskland, der kom til at staa udenfor den nye Toldlinie, saa’ i Loven en ny og skjæbne- svanger Hindring for hele det tyske Omsætnings-Liv. De Grundsætninger for Toldbeskatningen, som Loven af 1818 slog fast, vare følgende: alle Slags fremmede Produkter var det herefter tilladt at føre ind i og igjennem hele den preussiske Stats Omraade, og alle indenlandske Produkter kunde frit udføres, som Regel endogsaa uden eller dog kun mod en lav Told. Alle Indførsels- og Udførselsforbud faldt med andre Ord bort, og kun med Salt og Spillekort blev der, fordi Fabrikationen heraf var Gjenstand for Statsmonopol, gjort en Undtagelse. Samtidigt ble ve alle Told- og Accise- afgifter i det indre fuldstændigt hævede, Toldlinien blev rykket ud til Landegrænsen, og der blev fastsat en almindelig Grænsetoldtarif for hver af Landets adskilte Hoveddele, den vestlige og den østlige. Loven angav udtrykkeligt som sin Hensigt med Beskatningen af det indenlandske Forbrug af fremmede Varer: at ville skaffe Staten en passende Indtægt og yde den hjemlige Næringsvirksomhed en moderat Beskyt- telse. Fremmede Fabrikata skulde svare en »Indførselstold« af c. V2 Th. pr. Ctnr. og desuden en »Forbrugsafgift«, der som Regel ikke maatte overstige 10 % af Varens Værdi,*) medens *) Jfr. Krökel.