Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

at ogsaa Hessen-Darmstadt havde fulgt dette Exempel og under lignende Betingelser sluttet sig til Preussen d. 14de Februar 1828. Da Casseler-Overenskomstens Betydning i det væsent- lige var af demonstrativ Art, søgte man fra 4 Staters Side — nemlig Hannover, Kurhessen, Braunschweig og Oldenburg — at gjøre Forbindelsen snævrere og mere virkningsfuld, og ved den saakaldte Eimbecker-Overenskomst af 27de Marts 1830 fastsattes de foreløbige Betingelser for en Toldforenings Dan- nelse. Var dette Forbund traadt i Kraft, og havde det lyk- kedes at drage de øvrige Deltagere i Casseler-Traktaten med ind deri, vilde der altsaa have været oprettet et virkeligt mellem- og nordtysk Forbund, der havde strakt sig fra Nord- søens Kyster og ind i Hjærtet af Tyskland, og som ikke alene havde gjort enhver Toldforbindelse med Preussen over- flødig for de syd- og mellemtyske Stater, men som endogsaa havde spærret Preussen ude fra det øvrige Tyskland, ja fra dets egne Rhinprovinser. De politiske Begivenheder i 1830 og den deraf følgende liberale Bevægelse fik imidlertid hos den hessiske Befolkning et Udslag, som forhindrede dette. Forbitrede Folkehobe ødelagde nemlig Toldbygningen i Hanau som et Symbol paa det Toldsystem, som Regeringen havde indført retorsionsvis overfor Preussen, og som mægtigt havde skadet hele Næringslivet i Kurhessen, der før 1818 havde været det almindeligst benyttede Forbindelsesled mellem de tvende Dele af Preussen. Disse Forhold bevirkede et pludse- ligt Omslag i Kurhessens Holdning, og i Stedet for at skride til Udførelsen af Eimbecker-Overenskomsten sluttede det sig d. 25de August 1831 til Preussen. Hermed var i Virkeligheden den tyske Toldforenings Dannelse given. Ved dette Skridt var ikke alene en særlig mellemtysk Toldforening umuliggjort, men enhver som helst Forbindelse mellem Nord- og Østersøens Kyster og de