Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling
Forfatter: Julius Schovelin
År: 1888
Forlag: Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 119
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
at ogsaa Hessen-Darmstadt havde fulgt dette Exempel og
under lignende Betingelser sluttet sig til Preussen d. 14de
Februar 1828.
Da Casseler-Overenskomstens Betydning i det væsent-
lige var af demonstrativ Art, søgte man fra 4 Staters Side —
nemlig Hannover, Kurhessen, Braunschweig og Oldenburg —
at gjøre Forbindelsen snævrere og mere virkningsfuld, og ved
den saakaldte Eimbecker-Overenskomst af 27de Marts 1830
fastsattes de foreløbige Betingelser for en Toldforenings Dan-
nelse. Var dette Forbund traadt i Kraft, og havde det lyk-
kedes at drage de øvrige Deltagere i Casseler-Traktaten med
ind deri, vilde der altsaa have været oprettet et virkeligt
mellem- og nordtysk Forbund, der havde strakt sig fra Nord-
søens Kyster og ind i Hjærtet af Tyskland, og som ikke
alene havde gjort enhver Toldforbindelse med Preussen over-
flødig for de syd- og mellemtyske Stater, men som endogsaa
havde spærret Preussen ude fra det øvrige Tyskland, ja fra
dets egne Rhinprovinser. De politiske Begivenheder i 1830
og den deraf følgende liberale Bevægelse fik imidlertid hos
den hessiske Befolkning et Udslag, som forhindrede dette.
Forbitrede Folkehobe ødelagde nemlig Toldbygningen i Hanau
som et Symbol paa det Toldsystem, som Regeringen havde
indført retorsionsvis overfor Preussen, og som mægtigt havde
skadet hele Næringslivet i Kurhessen, der før 1818 havde
været det almindeligst benyttede Forbindelsesled mellem de
tvende Dele af Preussen. Disse Forhold bevirkede et pludse-
ligt Omslag i Kurhessens Holdning, og i Stedet for at skride
til Udførelsen af Eimbecker-Overenskomsten sluttede det sig
d. 25de August 1831 til Preussen.
Hermed var i Virkeligheden den tyske Toldforenings
Dannelse given. Ved dette Skridt var ikke alene en særlig
mellemtysk Toldforening umuliggjort, men enhver som
helst Forbindelse mellem Nord- og Østersøens Kyster og de