Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

12 lag af et Udkast, som var forfattet af den berømte badensiske- Minister Nebenius. Forhandlingerne trak ud til 1823, men strandede tilsidst, bl. a. paa Spørgsmaalet om Tilvejebringelsen af et Stemmeforhold til Gunst for de større Stater. Disse Forhandlinger gav imidlertid Stødet til forskjellige Sammenslutninger. Saaledes dannede Württemberg og de to Fyrstendømmer Hohenzollern i 1824 en Toldforening, der atter sluttede sig sammen med Bayern d. 13de Januar 1828, ligesom ogsaa de thiiringske Smaastater traadte sammen i et fælles Toldforbund ved Darmstadter-Overenskomsten i December 1822. — I Efteraaret 1828 sluttede endelig Han- nover, Oldenburg, Braunschweig, Nassau, Kurhessen, Hessen- Homburg, de thiiringske Stater, Bremen, Frankfurt og Sachsen i Cassel en gjcnsidig Traktat, hvorved de tilstod hverandre fri Indførsel for Korn, Brænde, Stenkul og Kartofler, og iøvrigt — hvad der i Grunden var Sagens Kærne — for- pligtede sig indbyrdes til ikke at slutte nogen Toldoverens- komst med nogen som helst Stat uden de øvrige Traktat- Staters Indvilgelse. Anledningen til denne Bestemmelse var given derved, at flere og flere Smaastater i de mellemliggende Aar havde bøjet sig for Nødvendigheden og slaaet ind paa den eneste naturlige Vej til at bringe deres økonomiske Forhold paa Fode igjen, nemlig at slutte sig ti] Preussen. Forholdet ordnedes saaledes, at Toldgrænsen blev ophævet, imod at vedkommende Stat fik en aarlig Aversional-Sum, beregnet i Forhold til Indbyg- gerantallet. 1819 havde Schwarzburg-Sondershausen sluttet en saadan Overenskomst, 1822 fulgte Schwarzburg-Rudolstadt efter for Landsdelen Frankenhausen, 1823 Anhalt-Bernburg for det saakaldte øvre Hertugdømme og 1826 for det nedre, og d. 17de Juli 1828 — altsaa 10 Aar efter den preussiske toldlovs Fremkomst — endelig ogsaa Anhalt-Köthen. Det mest betænkelige for Preussens Modstandere var imidlertid,