Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

16 havde industrielt Patent, undtagne fra Reglen om den frie Omsætning. II. Vej- og Bompenge maatte kun opkræves med saa store Beløb, som svarede til Forrentningen og Amortisationen af den Kapital, der anvendtes til vedkommende Vejs Anlæggelse og Vedligeholdelse, og Satserne i den preus- siske Tarif af 1828 skulde angive Maximaltaxterne. Ligeledes skulde eventuelt Flodtolden formindskes. III. Der skulde virkes hen til Indførelsen af et fælles Mønt-, Maal- og Vægtsystem. IV. Alle Toldindtægter skulde være fælles og deles mellem de forskjellige Stater i Forhold til disses Indbyggerantal. V. Enhver Stat skulde opkræve I olden paa sin Strækning af den fælles Toldgrænse mod Udlandet, dog under Kontrol fra de øvrige Stater. Omkostningerne derved skulde deles mellem alle Staterne, men iøvrigt maatte selvfølgeligt hver Stat lønne sit eget Toldvæsen. VI. Som Regel skulde der hvert Aar sammentræde en Generalkonference, bestaaende af Udsendinge fra de for- skjcllige Stater, og dennos Hvorv skulde være: a. at fastsætte Afregningen for Fællesindtægternes Ved- kommende, b. at give authentiske Fortolkninger af alle Foreningslove, c. at fastsætte Toldtarifen og Toldvæsenets Ordning, og d. at forhandle og beslutte om Toldforeningens videre Udvikling. Paa disse Generalkonferencer kunde ingen gyldig Beslutning tages uden med Enstemmighed, og enhver Stat, som var Medlem af Foreningen, havde én Stemme. Institutionen var altsaa en ren politisk og ikke nogen administrativ Institution, og do delegoredø vare