Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

17 stedse udelukkende og fuldstændigt bundne til deres Regeringers Instruktioner. VII. Enhver af Staterne havde Ret til at slutte Handels- og Skibsfarts-Traktater med andre Lande, forsaavidt Be- stemmelserne heri ikke kom i Strid med Toldforenings- Overenskomsten; i selve Toldforeningen kunde dog kun tyske Stater optages. Den tyske Toldforening dannede saaledes i handelspolitisk Henseende én Stat med én Toldtarif ud ad til og — som Regel — fuldstændig fri og uhindret Omsætning i det indre. De Hovedfordele, den bød de enkelte Stater, kunde i al Korthed siges at være: Bortfjærnelsen af alle eller dog de fleste og vigtigste Omsætningsafgifter i Tyskland og dermed Ophævelsen af alt Smugleri i Indlandet, Lighed i Toldlov- givning, lige Adgang til alle tyske Messer, Markeder og Af- sætningssteder samt Lettelser i Vej- og Skibsafgifter. Den reviderede preussiske Tarif af 1818 blev foreløbigt med nogle faa Ændringer gjældende Lov for hele Toldfor- eningen*), indtil man i 1836 paa den første Generalkonference fastsatte en ny Toldtarif**), der dog i alt væsenligt kun var en Revision, og som kun paa enkelte Satser og ikke i Grund- *) Efter 1822 havde Tarifen ved de treaarige Revisioner stadigt udviklet sig i Beskyttelsesretning med stigende Toldsatser. I Følge Forhand- linger med Sachsen og de sydtyske Stater bleve imidlertid Satserne paa væsentlige Punkter satte betydeligt lavere i Foreningstarifen af 1833, saaledes navnlig for Bomuldsvarer, Uldvarer, Salpeter, Svovl, Skind, Læder, Kobber og Messing samt for Sydfrugter og Krydde- rier, medens omvendt Tolden paa Børstenbindervarer, Humle, for- skjellige Slags Papir og Fajance samt Kaffe, Kakao og Olie for- højedes. **) Tarifen af 1836 for Aarene 1837-39 indeholdt kun faa Foran- dringer, hvoraf de vigtigste vare: Forhøjelse af Tolden paa tvundet Bomuldsgarn, tvundet Traad af Hør, visse Sorter Uldgarn, farvet Silke, Jernblik og -traad, samt Ankere og Ankerkjæder. 2