Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

24 Langt væsentligere, ja afgjørende er det dog, at de fleste af de Momenter, som senere hen i saa stort Omfang paavirke Resultatet i samme Retning som Toldforeningen, enten slet ikke eller i forholdsvis ringe Grad vare i Virk- somhed i denne første Periode.*} De store Fremskridt i Maskintekniken falde for Tysklands Vedkommende enten forud for eller senere end dette Tidsomraade, Sparekasse- bevægelsen var endnu ikke begyndt, de tyske Floder bleve snarest mere og mere forsømte, og endnu i Slutningen af 40-erne klagedes der højt og lydeligt over deres slette Til- stand. Oder var da fuldstændigt tilsandet, Weser og Rhinen trængte til store Forbedringer, og først 1846 blev Uddyb- ningen og Reguleringen af Elben paabegyndt.**) Den uden- rigske Skibstold var dernæst hæmmet af den danske Sund- told og den hannoveranske Stadertold; i England var et udbredt Beskyttelsessystem endnu i Flor, og Omsætningen med Udlandet stødte baade mod Øst, Syd og Vest paa mægtige Toldskranker. Endelig var der — last not least — i denne første Foreningsperiode næsten ingen Jernbaner. I de første 5 Aar af dette 8-aarige Tidsrum var der ingen andre Jern- baner i Tyskland end den knapt 3/4 Mil lange Ludwigsbahn (mellem Nürnberg og Fürth) og Berliner-Potsdam’er Banen (3,5 Mil). Endnu ved Slutningen af Aar 1839 var der i Preussen i det hele kun 7,75 M. Jernbane færdig, og i de andre Foreningsstater var kun Linien Leipzig-Dresden (15,5 M.) blevet aabnet. Endelig i Løbet af de tvende sidste Aar kom der henholdsvis 29 og 41 Mil nye Jernbaner til. Disse gjennemløb imidlertid kun ganske enkelte Strækninger hist ’) Ved at vælge dette Tidsrum opnaar man med andre Ord — hvad det altid kommer an paa ved en enkelt Aarsags Bestemmelse — at eliminere de øvrige Faktorer eller i alle Fald de fleste af dem. **) H. v. Festen berg-Packisch: Geschichte des Zollvereins. Leipzig 1869. (S. 243 ff.)