Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

II. Da Toldskrankerne faldt i Natten mellem d. 31te De- cember 1833 og d. 1ste Januar 1834, blev denne Begivenhed hilst med Jubel fra Befolkningernes Side, der opfattede den som et levende Tegn paa den første Sejr, som den nationale Sag i Tyskland ved de økonomiske Forholds Magt havde vundet over de rent politiske Hensyn. Denne nationale Ny- dannelse vakte en umaadelig Optimisme i det tyske Folk, og denne frejdige Stemning gjorde alene sit til at skabe den Virkelyst og Foretagelsesaand, som nu med ét fik et vidt udstrakt Omraade at tumle sig paa. De almindelige økonomiske Fordele, Toldenheden bød de forenede Staters Befolkning som Helhed, ligge jo lige for. Den var bleven jævnbyrdig i Konkurrencen med Nationer som den franske og den engelske og havde faaet alle Slags Produktioner til sin Raadighed. Forudsætningerne for en fælles Toldpolitik ud ad til vare til Stede, idet samtlige tyske Stater skulde bruge Kolonial- og Farvevarer samt visse Raa- og Hjælpestoffer, og ind ad til supplerede for Resten de for- skjellige Stater hverandre indbyrdes i væsentlige Henseender med Hensyn til Produktionsforhold. I store, grove Træk kan det siges saaledes: Preussen kunde levere de andre Stater Stenkul og Uld, Sydstaterne kunde til Gjengjæld forsyne store Dele af Preussen med Bomuldsvarer. Heraf kunde