Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling
Forfatter: Julius Schovelin
År: 1888
Forlag: Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 119
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
II.
Da Toldskrankerne faldt i Natten mellem d. 31te De-
cember 1833 og d. 1ste Januar 1834, blev denne Begivenhed
hilst med Jubel fra Befolkningernes Side, der opfattede den
som et levende Tegn paa den første Sejr, som den nationale
Sag i Tyskland ved de økonomiske Forholds Magt havde
vundet over de rent politiske Hensyn. Denne nationale Ny-
dannelse vakte en umaadelig Optimisme i det tyske Folk, og
denne frejdige Stemning gjorde alene sit til at skabe den
Virkelyst og Foretagelsesaand, som nu med ét fik et vidt
udstrakt Omraade at tumle sig paa.
De almindelige økonomiske Fordele, Toldenheden bød
de forenede Staters Befolkning som Helhed, ligge jo lige for.
Den var bleven jævnbyrdig i Konkurrencen med Nationer
som den franske og den engelske og havde faaet alle Slags
Produktioner til sin Raadighed. Forudsætningerne for en
fælles Toldpolitik ud ad til vare til Stede, idet samtlige tyske
Stater skulde bruge Kolonial- og Farvevarer samt visse Raa-
og Hjælpestoffer, og ind ad til supplerede for Resten de for-
skjellige Stater hverandre indbyrdes i væsentlige Henseender
med Hensyn til Produktionsforhold. I store, grove Træk kan
det siges saaledes: Preussen kunde levere de andre Stater
Stenkul og Uld, Sydstaterne kunde til Gjengjæld forsyne
store Dele af Preussen med Bomuldsvarer. Heraf kunde