Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

28 Sachsen ogsaa yde en Mængde, men behøvede paa sin Side Tilskud af Landbrugsprodukter, som baade kunde leveres af Preussen og Württemberg—Bayern, hvilke Stater alle havde et betydningsfuldt Agerbrug, men dog saaledes, at Sydstaterne lagde forholdsvis mere Vægt paa Husdyrholdet og endog kunde tilfredsstille Preussens Behov af Hornkvæg. De vest- og sydtyske Stater formindskede det Tilskud, Tysk- land som Helhed behøvede fra Udlandet af Vin og Tobak, i betydelig Grad, medens Preussen sammen med Sachsen og Bayern formindskede det udenlandske Tilskud af Jern. Preussen forsynede det øvrige Tyskland med Silkevarer, Syd- og Vest- staterne Preussen med Lervarer, Kort-Varer og delvis ogsaa Metalvarer. Bayern, Preussen og Sachsen havde Hørgarns- spinderier, Preussen store Linnedmanufakturer, Sachsen og Sydstaterne Møbelfabrikation o. s. v. Forskjellen mellem Forholdet før og efter 1834 viser sig ogsaa ved en Sammenligning af de forskjellige Varegruppers forholdsvise Andel i Ind- og Udførslen for Toldforeningens Ved- kommende paa den ene Side og det preussisk-hessiske Toldfor- bund paa den anden Side. — Blandt de Gjenstande, der spiller den største Rolle for Indførslens Vedkommende, træder for Toldforeningen i første Række Bomuldsgarn frem, der i 1837 — 39 alene repræsenterede Vs af den samlede Æførindførsels Værdi. I den preussiske Stat stod Sukker øverst i Rækken, men var for Toldforeningen først Nummer to, medens omvendt Mer- indførslen af Kaffe i Preussen kun lagde Beslag paa Vs, i Toldforeningen derimod paa af Merindførslens Værdi. Toldforeningen behøvede dernæst et forholdsvis langt større Tilskud af Jern og andre Metaller end Preussen. Blandt LV//ørse/sgjenstandene spillede Bomuldsvarerne den vigtigste Rolle for Toldforeningen, derimod Korn og Uld for Preussen; Uldvarer og Lærredsvarer vare for dem begge af særdeles stor Betydning. — Medens Preussen altsaa væsentligt betalte