Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

Udlandet sin Merindførsel, der hovedsagelig bestod af Kolonial- varer og raa Silke, med Raaprodukterne Korn og Uld, der- næst ogsaa for en ikke ringe Del med Silke-, Uld- og Lærreds- varer , saa dækkede Toldforeningen sit Handelsbehov, der var Kolonialvarer, raa Bomuld og Bomuldsgarn samt Metaller, i langt større Grad end Preussen med Fabrikata — og der- iblandt foruden uldne Varer, Silkevarer og Lærred ganske særligt med Bomuldsvarer, dernæst ogsaa med Metal- og Galanterivarer — hvorimod af Raaprodukterne kun Korn og ikke Uld havde nogen Betydning som Betalingsmiddel. Toldforeningens Dannelse betød altsaa for en Mængde Produktionsgrenes Vedkommende en kolossal Forøgelse af deres Afsætningsmarked uden tilsvarende Forøgelse i Kon- kurrencen. I det toldforenede Tyskland trivedes, som vi have set, næsten alle Slags Industrier, men den ene mere frem- trædende i det ene Land, den anden i det andet, og ved nu paa den ene Side at faa en bred indenlandsk Basis og paa den anden Side at blive beskyttede mod Udlandet slog en Mængde Erhvervsgrene for Alvor Rod og skød i Løbet af kort Tid rask og kraftigt i Vejret. I Stedet for en Række Smaastater i indbyrdes Toldkrig var Tyskland nu en økono- misk Enhed, som med sit Mangefold af Produktionsbetingelser havde Raad til en harmonisk Udvikling i økonomisk Hen- seende med Fremme af alle Arter af Næringsvirksomhed. I talrige Retninger kunde det nu være sig selv nok, — dob- belt betydningsfuldt paa et Tidspunkt, hvor hele Europa stod toldrustet til Tænderne, gridsk efter fremmede Staters Guld. De for alle Samfundsklasser gavnlige Virkninger af denne Stilling lade sig nu, som ovenfor antydet, netop for de første Aaringer efter Toldforeningens Dannelse statistisk paavise i det enkelte paa mange forskjellige Maader. Den uhyre Stigning i Velstanden, som fandt Sted i den