Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

38 Det ved Toldforeningens Dannelse skabte store, inden- landske Marked viste sig saaledes i Besiddelse af en langt større Forbrugsevne end Preussen-Hessen, der alene havde en Merudførsel af omtrent den samme Størrelse, og den Om- stændighed, at Indførslen stiger samtidigt med, at den inden- landske Fabrikation stedse vokser, viser klart Toldforeningens stigende Forbrug. Som Helhed var der altsaa en stærk Fremgang i Uldmanufakturerne, naar man betragter dem under ét, men en endnu stærkere Fremgang i Befolkningens Forbrug af Uldvarer. Undersøger man nu Sagen nærmere, viser det sig, at man for at faa det rette Overblik i Sagen vel bør skjælne mellem Fabrikationen af kartet Garn (det yaakaldte «Streich- garn») og de deraf vævede Uldtøjer paa den ene Side og Fabrikationen af Kamgarn og de deraf vævede Tøjer paa den anden Side. Kartegarns-Spinderierne og Æ/æc/efabrika- tionen i Rhinprovinsen, Schlesien og Sachsen lægge netop i denne Periode ved Afsætningsmarkedets store Udvidelse Grunden til den fremragende Stilling, som disse Erhverv senere hen have indtaget i Preussens Industri, og naa netop i dette Tidsrum og i de nærmest følgende Aar ej alene op til saa godt som udelukkende at kunne forsyne hele det store tyske Marked, men ogsaa til at faa et forholdsvis ikke ringe Overskud til Udførsel. Kamgarns-Spinderiet staar derimod snarest i Stampe, da det tyske Produkt ikke kunde konkurrere med det engelske Uldgarn, der var spundet af det ejendommelige, lange, glinsende Yorkshire-Uld, saaledes at den stigende Ind- førsel af Uldgarn netop for den væsentligste Del var Kam- garn. De Fabriker, som producerede Vidtøjer af Kamgarn, vare vel i noget større Fremgang, men stode dog i Betydning og og Udvikling langt tilbagefør den egentlige Klædefabrikation*), ') Den Gang tilvirkedes egentlige Klædevarer kun af kartet Garn.