Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

39 og det er da kun for disse sidste Uldvarers Vedkommende, at Indførslen stiger og forholdsvis forringer den samlede Merudførsel. Selve Udførslen af Klædevarer var derimod i en stærk Stigen og overgik langt Indførslen — hvor meget lader sig imidlertid ikke angive. Her er altsaa et vigtigt For- hold, som tilsløres noget af Tallene, der ikke tillade at skjælne mellem disse Produkter, saa at man ikke umiddelbart aflnd- og Udførselstallene faar det rette Indtryk af »Streich«-Garns- Spinderiernes og Klædefabrikationens uhyre Fremgang i denne Periode. Ogsaa Silkevareproduktionen viser i dette Tidsrum et betydeligt Opsving. Silkevareindustrien havde saa godt som udelukkende hjemme i Preussen, navnlig i Rhinprovinsen og Brandenburg. Antallet af erhvervsmæssigt drevne Væverstole vare i Preussen: 1831 1834 1837 1840 8,956 12,044 14,llf 15,715 Antallet er, som man vil se, fra 1831 til 1837 steget med 3/5, fra 1831 til 1840 endog med 3/<. I Düsseldorferdistriktet var alene Antallet af Væverstole i 1831: 6,700, i 1834: 9000. Til denne Forøgelse svarer da ogsaa en stadigt stigende Ind- førsel af Raastoflet, af raa Silke. Merindførslen af raa Silke var i 1837: 6,312 Cntn., i 1840 næsten det dobbelte, nemlig 12,595 Cntn. Ligeledes er Indførslen af Halvfabrikatet Silke- traad, farvet Silke og Floretsilke, tvundet og utvundet, i stærk Stigen. I Preussen-Hessen var Merindførslen i 1833: 624 Cntn., i Toldforeningen i 1834: 1023 Cntn., 1842 endog 1823 Cntn., altsaa det 3-dobbelte imod 1833, hvorved jo desuden maa erindres, at de syd- og mellemtyske Staters Tilslutning til Preussen ikke betyder nogen nævneværdig Forøgelse af Silkeindustrien.