Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

51 eller Holland. Man kan altsaa ikke paa Forhaand vente, at den preussiske Skibsfart paa Østersøhavnene skulde spille nogen stor Rolle, og det er derfor interessant at se, hvor- ledes dog ogsaa denne kjendeligt oplives ved Toldforeningens Dannelse. Lige de første Aar gaar det her som med Handelen, at Forholdene ere en Del trykkede, hvortil navnlig den Om- stændighed bidrog, at Havnene havde været under streng Karantæne i Kolera-Aaret 1831, hvad der end yderligere havde vænnet Sejladsen til at gaa andre Veje, og den Størrelse, som Skibsfarten havde 1830, blev først igjen naaet 1836. Den preussiske Handelsflaade gik ogsaa, som det vil ses af Tavle V., tilbage, baade med Hensyn til Skibenes Antal og Drægtighed, i Aarene 1832—36, men fra 1837 til 1842 er den i kjendelig Fremgang. Saaledes forhøjedes Antallet af Skibe i disse 5 Aar fra 604 til 799, Drægtigheden fra ca. 74.000 Lstr. til ca. 109.000 Lstr. Medens det gjennemsnitlige Antal af ny- byggede Skibe i 1832—36 havde været 19-20, var det i: 1837 1838 1839 1840 1841 “36 49 95 103 103 Hertil svarer da ogsaa, at hele Skibsfarten i høj Grad oplivedes fra 1837. Antallet af indgaaede Skibe med Lad- ning i de preussiske Havne steg fra 1834—36 til 1840—42 med 67 °/0, Drægtigheden med 72 °/0. Antallet af udgaaede Skibe med Ladning steg i samme Tidsrum med 63 % og Drægtigheden med 62 %. De nærmere Enkeltheder ville kunne ses af Tavle VI. For Landbruget vedvarede efter Toldforeningens Op- rettelse de trykkede Tider endnu et Par Aar, hvori baade Korn- og Kartoffelpriserne vare særdeles lave. Heller ikke var det til at vente anderledes, for saavel Preussen-Hessens som de sydtyske Staters Landbrug var hvert for sig mere end tilstrækkeligt til at dække de respektive Landes torbrug af 4*