Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

52 Landbrugsprodukter, og kun Kongeriget Sachsen behøvede et temmeligt betydeligt Tilskud af Korn. For Preussen var det desuden Handelen med Udlandet over Danzig og Østersø- havnene, der ubetinget havde mest Indflydelse paa Korn- priserne, for Sydstaterne var det Trafiken Øst, Syd og Vest paa, der havde Interesse. Den Stigning i Velstanden, der navnlig fra den opblom- strende Industri ved Forøgelsen af dennes Kjøbeevne bredte sig mere og mere, maatte imidlertid efterhaanden ogsaa faa en gavnlig Indflydelse paa Landbruget. Hertil kom desuden endnu en anden Omstændighed, som ligeledes var fremmet ved Toldforeningens Dannelse. Landbruget havde i hele denne Tid den besværlige Opgave at fuldende Overgangen fra det tidligere Trevangsbrug til en mere intensiv og rationel Driftsmaade. Det gjaldt om i stigende Grad at lægge Vægt paa Husdyrholdet og som Følge deraf at skaffe billigere Foderstoffer. Hertil blev nu Landbruget hjulpet for de nord- ligere Staters Vedkommende ved det stærke Opsving i Brænde- vinsbrænderiet, for Syd- og Mellemtyskland ved Roesukker- industrien. Hvad først Brændevinsbrændingen angaar, kunde man ved en overfladisk Undersøgelse blive tilbøjelig til at antage, at den i Preussen snarest i denne Periode var i Aftagen. Antallet af Brænderier i Drift var saaledes 1831: 13.819, 1839: 11.628 og 1842: 10.321, altsaa i stærk Tilbagegang, og Indtægten af Brændevinsbeskatningen snarest i forholdsvis Aftagende. — Imidlertid er det virkelige Forhold dette, at Brændevinsbrændingen netop i denne Periode gik over til en langt mere rationel Drift, og at man navnlig ved Indførelsen af nye Dampapparater i 1834 kunde faa langt større Udbytte af Mæskningen, hvoraf der paa den anden Side fulgte, at de mindre og slet drevne Brænderier ikke kunde bestaa i Kon- kurrencen. Efter en foretagen Beregning viser det sig, at