Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

54 for denne Erhvervsgrens Vedkommende end for Industriens. Det indenlandske Forbrug af Korn steg i denne Periode noget*), særligt af Hvede,**) dette endogsaa lidt paa Be- kostning af Rugforbruget, hvad der ved den stærkt forøgede Hvede-Indhøstning i Forbindelse med disse Aaringers lave Kornpriser var naturligt nok. — Men medens denne For- øgelse af det indenlandske Forbrug kun kunde have en noget ringere Betydning, inaatte Virkningerne vise sig desto mere i den udenlandske Omsætning, hvorom vi henvise til Tavle VII i Tabelbilagene. I Aarene 1834—35 var den tyske Toldforenings Indførsel af Korn gjennemgaaende en Del mindre end den preussisk- hessiske Toldforenings i de tvende forudgaaende Aar. Dette ligger i, at Indførslen fra Bayern og Württemberg nu ikke længer betragtedes som Indførsel, medens paa den anden Side disse Lande vare rigeligt i Stand til at kornføde sig selv og altsaa ikke behøvede at forøge hele Toldforeningens Indførsel. Kun for Rugs Vedkommende indtraadte der i 1834 og endnu stærkere i Aarene 1836—39 en temmelig stærk Forøgelse af Indførslen, hvilket væsentligt forklares ved Sachsens Tilslutning. Udførslen af Hvede synker i Aarene 1834—35 for- holdsvis stærkt, skjønt de hvederige sydtyske Stater nu ere komne til. I 1835 var den samlede Toldforenings Korn- udførsel P/2 Mill. Schfl. mindre end i 1831 for Preussen alene. Skjønt Sachsen behøvede et forholdsvis stort Tilskud, som efter 1834 selvfølgeligt forsvinder af Udførselstabellerne, er det dog ikke nok til at forklare dette Faktum. Det var utvivlsomt de særdeles lave Kornpriser (fra 1831—35 vare *) Efter Opgivelser om Forbruget i 124 preussiske Stæder var dette aarlig pr. Hoved 1831: 306 fif. 1840—1842 gjennemsnitlig 316 3/a 1831: GS'm <tC, 1837-39 c. 84