Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

67 man havde ventet. I de fleste Industriartikler holdt den gjensidige Ind- og Udførsel hinanden temmelig i Ligevægt, og det viste sig saaledes, at Forskjellen mellem de tvende Landes Industrier kun var ringe, og Tarifen endnu for høj. Langt mere oplivedes Omsætningen og Produktionen ved Hannovers Indtræden. Merudførslen af Okser steg i Løbet af nogle faa Aar med 60 %, Merindførslen af Køer faldt fuld- stændigt bort, den tidligere Merindførsel af Smør forvandledes til en endnu større Merudførsel o. s. v. løvrigt var denne første Del af Perioden lige op til 1860 en død Tid, hvori alle Forsøg paa at faa udviklet Toldfor- eningens Lovgivning og Organisation og faa revideret Tarifen stadigt strandede paa Fordringen om Enstemmighed, som aldrig lod sig tilvejebringe, navnlig paa Grund af de mindre Staters Modstand. Medens den første Toldforenings-Tarif endnu stod paa Grundsætningerne fra 1818 om moderat Beskyttelse, havde man i Beskyttelsestiden fjærnet sig en Del derfra og siden halvt principløst ladet sig føre af Strømmen længere og længere bort. Industrien var samtidigt bleven fastere i Saddelen, og en Mængde Konkurrenceforhold havde ved Trans- portmidlernes Udvikling fuldstændigt forandret sig, saa at Tarifen under alt dette var bleven mere og mere irrationel og i høj Grad trængte til Reform. Da var det, at Frankrig og England i 1860 sluttede den bekjendte Handelstraktat, der var Signalet til en Frihandels- Æra i hele Europa. Preussen greb med begge Hænder denne Lejlighed til at faa indført Forandringer i Toldtarifen, og Forhandlinger med Frankrig aabnedes i 1861. Vanskelig- hederne viste sig imidlertid temmelig store, og Forhand- lingerne trak i Langdrag. Østerrig begyndte at foruroliges og mindede om, at der ved Forbundstraktaten var stillet Muligheden af et egentligt Told-Forbund mellem Østerrig og Toldforeningen i Udsigt. Preussen gjentog da Manøvren fra ö:--