Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

1851 og afsluttede med pludselig Hast d. 29de Marts 1862 en Traktat med Frankrig, hvis § 31 indeholdt Klausulen om den mest begunstigede Nation. Hermed var det klart, at ethvert Haab for Østerrig om at trænge sig ind i Foreningen som Medlem af denne var udelukket, thi efter den nye Traktat kunde Østerrig aldrig nogen Sinde gjøre Krav paa andre Begunstigelser end dem, man var villig til ogsaa at tilstaa Frankrig. En ny Krise brød løs, Østerrig protesterede, Sydstaterne nægtede at godkjende en Traktat, der paa en Gang brød med Beskyttelsessystemet og indeholdt en Krænkelse mod Østerrig, og d. 17de December 1S63 blev Toldforeningen igjen opsagt fra Preussens Side. Atter syntes det, som om Toldforeningen skulde briste, men denne Gang stod Preussen urokkeligt fast, og da Hænderne i visse Maader vare bundne paa Østerrig paa Grund af, at det samtidigt saa sig nødsaget til at gjøre Fællesskab med Preussen imod Danmark (1864), endte det med, at Preussen satte sin Villie igjennem. Toldforeningen blev i Sommeren 1865 fornyet paa 12 Aar, der indførtes en liberal Tarif i Overensstemmelse med den franske Handelstraktat, og d Ilte April 1865 kom man ogsaa overens om en ny Mellemrigstraktat med Østerrig. Fra 1842 til 1865 fortsattes den i Toldforeningens første Periode begyndte økonomiske Fremgang, saa at sige, paa alle Punkter. Roesukkerproduktionen steg saaledes til det 13—14dobbelte, og Sukkerforbruget til over det dobbelte, medens der fra 1842—46 var en Merindførsel af Okser paa 4,500 Stkr., var der fra 1860-64 en Merudførsel af 31,300.