Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

84 skandinaviske Stater, snart sagt, er i Stand til at bære Be- skyttelsens tunge Rustning. De store Kulturlande med deres Rigdom af Produktioner kunne i Virkeligheden klare sig nogenlunde med begge Principer, Frihandel saa vel som Be- skyttelse. Naar disse ikke stilles alt for meget paa Spidsen, men deres Udførelse holder sig indenfor Rammen af et saa- dant System som Preussens af 1818, kan et stort Land næsten altid taale Ulæmperne og tilegne sig Fordelene ved begge Systemer. England og Frankrig ere hver for sig gode Eks- empler herpaa. Men hvad skal man stille op med et lille Land som Danmark, et Land uden Jern og Kul, uden Tømmer og Træ, et Land, der blot har en Smule Skov til Pynt, men for Resten kun bare Marker og den flade Strand, et Land, som, i Konkurrence med Verdens største Kolosser, med sin Smule Smør og Fedevarer møjsommeligt skal erhverve sig alt det andet: Metalvarer, Raastofler, Brændsel o. s. v.? Og nu Norge, som endog maa have Tilskud af Livets første For- nødenheder, Korn og Kornvarer, Flæsk og Kjød, Sverig, der heller ikke har Korn nok, medens begge savne mang- foldige Raa- og Hjælpestoffer! Det er let at se, at under saadanne Forhold kan ethvert økonomisk Fejltrin blive skjæbnesvangert, og at det derfor kan blive yderst farligt for saa smaa Lande at tvinges ind paa et Beskyttelsessystem, der end yderligere vil kunne knuge og tynge deres økonomiske Liv paa tusind Maader og under de smaa Forhold let skabe en Række hadefulde Monopoler, kort sagt: bringe alle Sy- stemets Ulæmper og ingen af dets Fordele. Særligt for Danmark er, saa længe det staar alene, et Overmaal af Beskyttelse en vanskelig Sag, for den nuværende Beskyttelses Art passer os ikke! Den moderne Beskyttelse gives i Flæng til alle Erhverv, baade Industri, Bjærgværk og Ager- brug. Man tilslører derved noget, hvem af Samfundsklas- serne der til syvende og sidst bliver hjulpen paa de andres