Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

85 Bekostning. Men i Lande som Tyskland og Frankrig synes det dog nærmest at være Landbruget, den kommer til gode, og Industrien og Handelen, der betaler Gildet. Landbruget ligger i alle Fald øjensynligt disse Landes Rigsdage nærmest paa Hjærte. Men for Danmark er det paa dette Punkt umuligt at møde disse Bevægelser med paa sin Side at gjøre ligesaa. Det tør vel nemlig nu anses for fastslaaet og givet — sidst godtgjort til Evidens ved Landbrugets Toldudvalgs-Betænk- ning*) — at en Beskyttelse af Agerbruget kan der ikke ret vel blive Tale om af den simple Grund, at den nytter ikke noget. Don vil højst gjøre os Besvær, men ikke skaffe vore Land- mænd bedre Priser, og derved er da Danmark endnu vanske- ligere situeret under den nuværende almindelige Toldkrig. Stiller imidlertid de nordiske Landes Lidenhed og økono- miske Afmagt sig i Vejen for, at hvert af Landene enkeltvis kan værge sig mod Udlandets protektionistiske Overgreb ved at dæmme op med Toldskranker, lader det sig imidler- tid gjøre ved fælles Sammenslutning. En Toldunion vil netop være Midlet, der overhugger den gordiske Knude, og løser Vanskeligheden ved den Stilling: paa én Gang at ville beskytte og ikke at kunne. Naturligvis kan man beskytte enkeltvis, og vil maaske til en vis Grad nødes dertil; men det Øjebliks Lindring og Hjælp, man opnaar, er da dyrekjøbt. Her er derimod Spørgsmaalet om at drage den størst mulige Fordel af den nuværende Situation med de mindst mulige Ofre, og det er netop dette, som skal naaes ved Dannelsen af en Toldforening. Thi ved denne faar man netop den brede Basis, den Udvidelse af Afsætningsmarkedet og den indbyrdes Konkurrence, som gjør Beskyttelsen meningsfuld eller i alle Fald mulig og uskadelig, og man bliver, om end langt fra i ’) Landbruget og Toldreformen. Kjøhenhavn 1887.