Den Tyske Toldforening 1888
En Afhandling

86 alle, saa dog i væsentlige Henseender mere uafhængig af Udlandet. Denne Betragtning fremsættes saa langt fra her for første Gang, at den meget mere er bleven gjort gjældende før med Styrke fra ansete theoretiske og praktiske Storheder i Norden — sidst er den med Snille og Skarpsind, om end noget ab- strakt, hævdet af Dr. Bredo Morgenstierne — men den vinder i Styrke ved at ses i Belysning af den tyske Told- forenings Historie og dens Sammenhæng med Lists Theori. Den vinder ved at faa Bund og Grund i disse slaaende Kjends- gjerninger. Dette var det netop, som skete veel Toldfor- eningens Dannelse, at smaa Stater, som hver for sig hverken kunde klare sig ved Handelsfrihed overfor Udlandets (Eng- lands og Frankrigs) Massekonkurrence, ej heller uden følelige Tab kunde slutte sig af, forenede sig om Handelsfrihed i del indre og Beskyttelse ud ad til. Det var dette Eksperiment, som skabte Tyskland en Industri, det var denne stortskaarne Politik, der lagde Grunden til Tysklands økonomiske Vælde, og i sin Opstaaen gav Stødet til at bringe ef Samfund ud over en død Periodes selvfortærende Stilstand. For de nordiske Lande er Stillingen den samme, Trangen den samme og Tiden en ganske lignende. Det kan tilføjes, at ogsaa deri ligner det toldforenede Norden Tyskland den Gang, at det i dette Øjeblik har den samme Opgave liggende i det væsentlige uløst for sig, som Tyskland havde den Gang: at udvikle en Industri, der i Fremtiden kan bidrage sin Skjærv til at betale Landenes Indførsel. Til en saadan Udvikling medbringer netop Danmark Kapital, Sverig-Norge en Del vigtige Raa- og Hjælpestoffer. Den Indflydelse vil den skandinaviske Toldforening alt- saa have: at skabe alle3 Lande en økonomisk modus vivendi, som det er umuligt for hvert enkelt af Landene at opnaa under den nuværende Situation. Man forsoner Frihandels-