ForsideBøgerAmmoniaksyntesen Paa Grundlag Af Enormtryk

Ammoniaksyntesen Paa Grundlag Af Enormtryk

Forfatter: G. Claude

År: 1922

Serie: Særtryk af Teknisk Tidsskrift Nr. 31

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: København

Sider: 15

UDK: 661.5

Foredrag holdt den 23. Maj 1922 i Danmarks Naturvidenskabelige Samfund

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 20 Forrige Næste
- 12 saadanne Fabrikker fordrer uafviseligt, at man paa Stedet tilvirker Brinten i den til enhver Tid nødven- dige Mængde, med store Omkostninger og under be- tydeligt Kulforbrug. Anvender man derimod Enormtrykmetoden, kan Apparaterne være saa smaa, som man ønsker det. Man kan altsaa bygge Anlæg overalt, hvor der i eksisterende Fabrikker dannes Brint som Affalds- produkt: de smaa Apparaters ringere Præstations- Fig. 12. evne er da rigeligt opvejet baade ved Brintens Bil- lighed og ved Besparelsen af det til dens Fabrikation nødvendige, vidtløftige Materiel. I denne Tankeforbindelse tiltrækker en virke- ligt usædvanlig Kilde sig Opmærksomheden: det er de i Frankrig, Belgien, England og Tyskland saa ud- bredte Koksovne, hvis Gas — der indeholder over 50 pCt. Brint — altfor ofte anvendes daarligt. Denne Kilde gav jeg mig til at arbejde med. Brinten kommer rigtignok her blandet med en Mængde forskellige Forureninger: Kvælstof, Kulilte, Metan, Ætan, Butan, Ætylen, Kulsyre, Svovlbrinte, o. s. V. Min Plan gik ud paa at udvinde Brinten af den- ne Blanding ad en dertil egnet, fysisk Vej og at til- bagegive Koksværket den for Brinten befriede Gas, der i øvrigt — pr. m3 — har større Brændværdi end Raagassen. Teoretisk set giver Fremgangsmaaderne til Luft- artfortætning — paa dette Omraade har jeg, som De maaske ved, nogen Erfaring — en farbar Vej, thi Brinten er den af de nævnte Luftarter, der er abso- lut vanskeligst at gøre draabeflydende. Det simpleste Tilfælde, hvori man har en Blan- ding af lige Rumfang Kulilte og Brint, den saakaldte Vandgas, har jeg beskæftiget mig med siden 1903, og jeg udarbejdede paa Undersøgelsernes Grundlag føl- gende Fremgangsmaade. Den sammenpressede og rensede Vandgas afkøles i en Temperaturudveksler med modgaaende Strømme af allerede udskilt Brint og Kulilte. Gassen gaar da ind i et Bundt opad rettede Rør, F, (Fig. 12), hvis nederste Del er anbragt i et Bad af flydende, under Atmosfæretryk kogende Kulilte (-4-190°). Derved bliver allerede en stor Del af den opad stigende Gas- blandings Kulilte flydende og samler sig i C for gen- nem V at komme op i Badet, hvor den tjener til Er- statning for den bortdampede Kulilte. Gassen fort- sætter sin Vej opad1 i F; den møder der, som vi straks skal se, en endnu lavere Temperatur, hvorved Resten af Kulilten fortættes. Foroven gaar altsaa ren, sam- menpresset Brint ud af Rørbundtet; denne Brint faar sit Tryk stærkt formindsket ved Hjælp af Motoren M, hvorfor denne afkøles yderligere; den sendes der- paa tilbage for at cirkulere om den øvre Del af F, som derved faar den lige nævnte, meget lave Tem- peratur. Ja, det er det hele! Kun er dette blot Teorien. I Praksis er Resul- taterne ikke saa lidt ugunstigere, thi ved de -4-210°, som man maa ned til for at faa hele Kuliltemængden fortættet, kunde intet Smøremiddel holde sig, saale- des at Motorens Gang sikredes. Jeg kunde ikke kom- me af Stedet, da jeg fik et ganske pudsigt Indfald, som klarede Sagen: Da Brinten skal bruges til Am- moniakfabrikation, gør det intet, om den indeholder lidt Kvælstof. Der er derfor intet til Hinder for, at man gennem A kan blande noget Kvælstof i den Brint, hvis Tryk skal til at formindskes. Dette Kvæl- stof fortætter sig til Vædske ved Slutningen af hver Trykformindskelse, og da Kvælstof først fryser ved -4-210°, besørger det Motorens Smøring, og Maski- nen fungerer. Saaledes blev den praktiske Gennemførelse sik- ret for denne Metode, hvis meget store Præstations- evne De vil faa en Forestilling om ved at høre, at Gasmængden fra det paa Fig. 13 viste, store Genera-