Ammoniaksyntesen Paa Grundlag Af Enormtryk
Forfatter: G. Claude
År: 1922
Serie: Særtryk af Teknisk Tidsskrift Nr. 31
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 15
UDK: 661.5
Foredrag holdt den 23. Maj 1922 i Danmarks Naturvidenskabelige Samfund
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 12
saadanne Fabrikker fordrer uafviseligt, at man paa
Stedet tilvirker Brinten i den til enhver Tid nødven-
dige Mængde, med store Omkostninger og under be-
tydeligt Kulforbrug.
Anvender man derimod Enormtrykmetoden,
kan Apparaterne være saa smaa, som man ønsker
det. Man kan altsaa bygge Anlæg overalt, hvor der
i eksisterende Fabrikker dannes Brint som Affalds-
produkt: de smaa Apparaters ringere Præstations-
Fig. 12.
evne er da rigeligt opvejet baade ved Brintens Bil-
lighed og ved Besparelsen af det til dens Fabrikation
nødvendige, vidtløftige Materiel.
I denne Tankeforbindelse tiltrækker en virke-
ligt usædvanlig Kilde sig Opmærksomheden: det er
de i Frankrig, Belgien, England og Tyskland saa ud-
bredte Koksovne, hvis Gas — der indeholder over 50
pCt. Brint — altfor ofte anvendes daarligt. Denne
Kilde gav jeg mig til at arbejde med.
Brinten kommer rigtignok her blandet med en
Mængde forskellige Forureninger: Kvælstof, Kulilte,
Metan, Ætan, Butan, Ætylen, Kulsyre, Svovlbrinte,
o. s. V.
Min Plan gik ud paa at udvinde Brinten af den-
ne Blanding ad en dertil egnet, fysisk Vej og at til-
bagegive Koksværket den for Brinten befriede Gas,
der i øvrigt — pr. m3 — har større Brændværdi end
Raagassen.
Teoretisk set giver Fremgangsmaaderne til Luft-
artfortætning — paa dette Omraade har jeg, som De
maaske ved, nogen Erfaring — en farbar Vej, thi
Brinten er den af de nævnte Luftarter, der er abso-
lut vanskeligst at gøre draabeflydende.
Det simpleste Tilfælde, hvori man har en Blan-
ding af lige Rumfang Kulilte og Brint, den saakaldte
Vandgas, har jeg beskæftiget mig med siden 1903, og
jeg udarbejdede paa Undersøgelsernes Grundlag føl-
gende Fremgangsmaade.
Den sammenpressede og rensede Vandgas afkøles
i en Temperaturudveksler med modgaaende Strømme
af allerede udskilt Brint og Kulilte. Gassen gaar da
ind i et Bundt opad rettede Rør, F, (Fig. 12), hvis
nederste Del er anbragt i et Bad af flydende, under
Atmosfæretryk kogende Kulilte (-4-190°). Derved
bliver allerede en stor Del af den opad stigende Gas-
blandings Kulilte flydende og samler sig i C for gen-
nem V at komme op i Badet, hvor den tjener til Er-
statning for den bortdampede Kulilte. Gassen fort-
sætter sin Vej opad1 i F; den møder der, som vi straks
skal se, en endnu lavere Temperatur, hvorved Resten
af Kulilten fortættes. Foroven gaar altsaa ren, sam-
menpresset Brint ud af Rørbundtet; denne Brint faar
sit Tryk stærkt formindsket ved Hjælp af Motoren
M, hvorfor denne afkøles yderligere; den sendes der-
paa tilbage for at cirkulere om den øvre Del af F,
som derved faar den lige nævnte, meget lave Tem-
peratur. Ja, det er det hele!
Kun er dette blot Teorien. I Praksis er Resul-
taterne ikke saa lidt ugunstigere, thi ved de -4-210°,
som man maa ned til for at faa hele Kuliltemængden
fortættet, kunde intet Smøremiddel holde sig, saale-
des at Motorens Gang sikredes. Jeg kunde ikke kom-
me af Stedet, da jeg fik et ganske pudsigt Indfald,
som klarede Sagen: Da Brinten skal bruges til Am-
moniakfabrikation, gør det intet, om den indeholder
lidt Kvælstof. Der er derfor intet til Hinder for, at
man gennem A kan blande noget Kvælstof i den
Brint, hvis Tryk skal til at formindskes. Dette Kvæl-
stof fortætter sig til Vædske ved Slutningen af hver
Trykformindskelse, og da Kvælstof først fryser ved
-4-210°, besørger det Motorens Smøring, og Maski-
nen fungerer.
Saaledes blev den praktiske Gennemførelse sik-
ret for denne Metode, hvis meget store Præstations-
evne De vil faa en Forestilling om ved at høre, at
Gasmængden fra det paa Fig. 13 viste, store Genera-